Prædikerens Bog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: tl:Eclesiastes
m Typo fixing, Replaced: udfra → ud fra ved brug af AWB
Linje 29:
 
[[Billede:Ecclesiastes.png|thumb|400px|Prædikeren]]
Prædikeren tager temaet tomhed op, og siger at alt i tilværelsen - under solen - er tomhed, ''endeløs tomhed'' og ''en jagen efter vind''. Et meget betegnede billede, for det at jage efter vind er jo en meningsløs og umulig beskæftigelse. Han undersøger emnet til bunds udfraud fra forskellige vinkler: Han taler om mennesket slid og jagt efter visdom og rigdom og om tidens og tilværelsens tomgang. Han maler uretten i samfundet og tilværelsen stærkt op og taler om sorg og glæde. Han slutter med poetisk at skrive om ungdommen, alderdommen og døden, og konklusionen på det alt sammen er den samme som hans indledning:
:''Endeløs tomhed,
:''sagde Prædikeren,
Linje 72:
Han taler om, at modsat glæde, så er sorg og død noget, som rammer ethvert menneske, ”''for i sorgens hus ender alle mennesker''” (Præd 7,2)
Prædikeren kommer også med nogle udsagn, der kunne betegnes som positive, om at nyde frugten af sit slid, og at intet er bedre end at være glad og finde lykke i livet. Men også disse ”positive” udsagn har en skarp klang af resignation i sig, se f.eks. dette vers:
:''Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen.'' (Præd 9,9) <br>
Derved bliver nydelsen, en form for bedøvelse i et tomt liv, noget vi kan glæde os over, men som ikke dybest set kan udfylde den tomhed, som tilværelsen er præget af.
====Ungdom, alderdom og døden====