Oldtidens Grækenland: Forskelle mellem versioner

Kun frie mennesker kunne opnå borgerskab og fuld beskyttelse af loven i en polis. I de fleste bystater, i modsætning til [[Romerriget|antikkens Rom]], gav det ikke socialt fordelagtige privilegier. For eksempel, gav det ingen specielle privilegier at blive født ind i en rig familie. Nogen gange havde familier kontrol over religiøse funktioner, men det gav ikke nødvendigvis mere magt på den politiske arena. I Athen, hvor befolkningen var inddelt i forskellige social-økonomiske klasser baseret på formue, kunne indbyggere skifte klasse afhængigt af om de tjente flere penge. I Sparta, derimod, fik alle mandlige borgere titlen ''lik'' når de blev færdige med deres uddannelse. De spartanske konger kom, imidlertid, kun fra to familer.

De fleste familerfamilier ejede slaver som blev brugt som hushjælp eller arbejdere og tilmed fattige familer kunne eje en slave eller to. Slaveejerne havde ikke lov til at slå eller dræbe deres slaver. Ejerne gav ofte løfte om at befri sinederes slaver, som en motiveringsfaktor for at slaverne skulle arbejde hårdere. Befriede slaver blev, i modsætning til i antikkens Rom, ikke borgere, men blev optaget i [[metoik]]populationen, som inkluderede folk fra udlandet og andre bystater, som officielt havde lov til at bo i bystaten.