Wikipedia

Oliver O. Howard: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Typo fixing, Replaced: linie → linje (2) ved brug af AWB
Linje 2:
| navn = Oliver Otis Howard
| levede =[[8. november]] [[1830]] – [[26. oktober]] [[1909]]
| billede =[[ImageBillede:Oliver Otis Howard.jpg|200px]]
| billedetekst = Portræt af Oliver O. Howard af [[Mathew Brady]], under borgerkrigen
| kaldenavn =
Linje 33:
Den [[1. juni]] [[1862]], mens han kommanderede en unionsbrigade under [[slaget ved Seven Pines]], blev Howard såret to steder i sin højre arm, som efterfølgende blev amputeret. (I 1893 blev han tildelt Kongressens æresmedalje for sin heltedåd i dette slag). Da brigadegeneral [[Philip Kearny]], som havde mistet sin venstre arm, besøgte Howard, spøgte han med, at de nu kunne købe handsker sammen. Howard blev hurtigt tilstrækkelig rask til at kunne vende tilbage til hæren til [[Slaget ved Antietam]], hvor han kom til at lede en division i det II Korps. Han blev forfremmet til generalmajor i november 1862 og overtog kommandoen over XI Corps i april det følgende år, hvor han erstattede generalmajor [[Franz Sigel]]. Da korpset i hovedsagen bestod af tyske immigranter, som i mange tilfælde ikke talte engelsk, var soldaterne utilfredse med deres nye leder og forlangte åbent, at Sigel skulle genindsættes.
 
I slaget ved Chancellorsville led Howard det første af to alvorlige, militære nederlag. Den [[2. maj]] [[1863]] var hans korps på højre flanke af Unionens linielinje nordvest for korsvejen ved Chancellorsville. Robert E. Lee og generalløjtnant Stonewall Jackson udtænkte en modig plan, hvori hele Jackson’s korps marcherede hemmeligt rundt om Unionens flanke og angreb den. Howard var blevet advaret af generalmajor Joseph Hooker, som nu var leder af Potomac-hæren, om, at hans flanke ”hang i luften” uden at være forankret i en naturlig forhindring såsom en flod, og at Sydstaternes styrker kunne være på vej i hans retning. Howard undlod at lytte til advarslen, og Jackson angreb, før det blev mørkt og slog hele XI korps på flugt og afstedkom en alvorlig forstyrrelse i Unionens planer.
 
[[ImageBillede:General_howard_img_4210General howard img 4210.jpg|250px|thumb|left|Monument over Howard i Gettysburg, Pennsylvania]]
 
I slaget ved Gettysburg ankom XI korps, som stadig var mærket af ydmygelsen i maj, til slagmarken om eftermiddagen den 1. juli [[1863]]. Dårlig placering af den defensive linielinje, som var blevet udvalgt af en af Howards underordnede divisionskommandører, brigadegeneral [[Francis C. Barlow]], blev udnyttet af sydstatshærens korps under generalløjtnant [[Richard S. Ewell]], og endnu en gang blev XI korps slået på flugt, hvilket tvang det til at trække sig tilbage gennem gaderne i Gettysburg, hvorved mange blev taget til fange. På [[Cemetery Hill]], syd for byen skændtes Howard med generalmajor [[Winfield S. Hancock]] om, hvem der havde kommandoen over forvarslinien. Hancock kom fra Meade med skrevne ordrer om, at han skulle overtage kommandoen, men Howard insisterede på, at han var den højest rangerende general på stedet. Til sidst gav han efter. Han begyndte at lade en historie cirkulere om, at hans korps` sammenbrud rent faktisk var blevet udløst af sammenbrudet af generalmajor [[Abner Doubleday]]'s I korps mod vest, men den undskyldning blev aldrig accepteret dengang eller af historien. — det modsatte var rent faktisk sandt —, og XI korps renommé var ødelagt. Howard skulle have nogen ros for den efterfølgende succes ved Gettysburg, fordi han klogeligt placerede en af sine divisioner (Generalmajor [[Adolph von Steinwehr]]) på Cemetery Hill som reserve og afgørende ekstra forsvarslinie. I resten af 3-dages slaget forblev korpset i en defensiv stilling omkring Cemetery Hill, hvor det modstod angreb fra generalmajor [[Jubal A. Early]] den [[2. juli]] og deltog i periferien af forsvaret mod Picketts angreb den [[3. juli]].
 
Howard og hans korps blev overført til det vestlige operationsområde for at blive en del af [[Army of the Cumberland]] i [[Tennessee]]. I [[Slaget ved Chattanooga]] tog korpset del i det impulsive angreb, som erobrede Missionary Ridge og fremtvang general [[Braxton Bragg]]s tilbagetrækning. I juli 1864, efter generalmajor [[James B. McPherson]]’s død, blev Howard kommandør over Tennessee-hæren, kæmpede i [[Atlanta kampagnen]] og ledede højre fløj af generalmajor [[William Tecumseh Sherman]]s berømte march til havet gennem Georgia og derefter gennem Carolina-staterne.
 
==Efter krigen==
[[ImageBillede:O. O. Howard postwar.jpg|thumb|Howard efter den amerikanske borgerkrig]]
Fra maj 1865 til juli 1874 var general Howard inspektør for Kontoret for flygtninge, frigivne slaver og opgivet land [[Freedmen's Bureau]]. Han fik kommandoen over militærområdet ’’Department of the Columbia’’ i 1874, tog vestpå til Fort Vancouver i [[Washington|Washington Territoriet]], hvor han kæmpede i [[indianerkrigene]], fortrinsvis mod [[Nez Perce]] med den efterfølgende overgivelse af [[Chief Joseph]]. I Chief Josephs berømte tale i 1879 i Washington, D.C., hævdede han, at "hvis general Howard havde givet mig rigelig tid til at samle min flok og havde behandlet Too-hool-hool-suit, som man bør behandle en mand, ville der ikke have været nogen krig." Efterfølgende blev Howard inspektør for [[West Point|United States Military Academy]] ved West Point i New York (delstat)|New York]] i 1881–1882. Han lod sig pensionere fra hæren i 1894 med rang af generalmajor.
 
Linje 80:
|publisher = DC Memorials
|date =2007-11-02}}
 
*[http://www.lmunet.edu/pdf/HOWARD.pdf Oliver Otis Howard and Lincoln Memorial University] (PDF)
 
{{DEFAULTSORT:Howard, Oliver O.}}
 
[[Kategori:Født i 1830]]
[[Kategori:Død i 1909]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Oliver_O._Howard"