Fjørgyn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ru:Ёрд |
Ktp72 (diskussion | bidrag) udvidelse baseret på sv+no+de+en+nl:wiki (billedet blev indsat bare for at have et billede) |
||
Linje 1:
[[Image:Isterdalen.jpg|thumb|250px|Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her [[Isterdalen]] i Norge.]]
'''Fjørgyn''' eller '''Jord''' ([[norrønt]]: '''Fjörgynn''' el. '''Jörð''') var en gudinde, der i [[nordisk mytologi]] repræsenterede landjorden; dvs. den del af [[nordisk kosmologi|verdensaltet]], der ikke hørte til himmelhvælvet eller underverdenen. '''Hlodyn''' var sandsynligvis et andet navn for denne guddom. <ref>Bellinger (1997:235).</ref> "Fjørgyn" betyder også jord på [[norrønt|vestnordisk]], mens formen stammer, da det betyder "jord" på '''Jarð''' var udbredt på [[østnordisk]], som bl.a. [[dansk (sprog)|dansk]] stammer fra.
Vi kun meget lidt om Fjørgyns rolle i [[nordisk religion]], i de skriftlige kilder bliver hun udelukkende omtalt i sin egenskab af at være [[Odin]]s [[frille]] eller hustru og mor til [[Thor]]. Der kendes ingen overleveringer til en religiøs dyrkelse af hende, og vi har heller ingen levn til [[myte]]r, hvor hun optrådte. Hun var tilsyneladende af [[jætte]]slægt, men blev opfattet som en gudinde på samme vis, som de andre jættekvinder, der dannede par med en gud. <ref>Orchard (1997:98).</ref>
==Oprindelse==
''Jörð'' var i de nordiske sprog et almindeligt brugt ord for ''jorden'', og det er ophav til ord med samme betydning i alle moderne [[nordiske sprog]]; på [[islandsk (sprog)|islandsk]] bruges fortsat formen ''jörð'', på [[færøsk (sprog)|færøsk]] ''jørð'' og på dansk, [[svensk (sprog)|svensk]] og [[norsk (sprog)|norsk]] ''jord''. Det [[engelsk (sprog)|engelske]] "earth" er [[kognat (lingvistik)|kognat]] gennem det [[oldengelsk]]e ''eorðe'',<ref>"Earth" i [http://www.etymonline.com/index.php?term=earth Online Etymology Dictionary].</ref> ligesom det [[tysk (sprog)|tyske]] ''Erde''. På oldengelsk betød ''firgen'' ''bjerge'', ligesom ''fairguni'' på [[gotisk]], disse ord har samme rod som Fjørgyn. Navnet på den [[baltisk mytologi|baltiske]] tordengud [[Perkunas]] kan også have samme [[indoeuropæisk]]e rod, denne forbindelse er dog stærkt usikker.<ref>Rudolf Simek: ''Lexikon der germanischen Mythologie''. Stuttgart (3. Aufl.) 2006. ISBN 978-3-520-36803-4</ref>
På fem romerske steler fra [[Germania|Germania inferior]] og [[Frisland]] er navnet ''Hludana'' blevet indhugget, hvilket kan være en ældre og [[latin]]iseret form af ''Hlôdyn''.<ref>Xanten {{CIL|13|08611}}; Monterberg {{CIL|13|08661}}; Nijmegen {{CIL|13|08723}}; Beetgum {{CIL|13|08830}}</ref>
==Vidnesbyrd==
===''Gylfaginning''===
I ''[[Gylfaginning]]'', der udgår første del af [[Yngre Edda]], beskrives Jörð som én af Odins friller, et forhold, der resulterede i sønnen Thor. Hun var datter af [[Nótt]] og hendes anden mand, [[Annar]]. Det navn betyder ''den anden'', og kan derfor være en hentydning til Odin, da Jorden i det foregående kapitel omtales som hans datter og hustru. Jörðs søskende på sin moders side var [[Auð]] og [[Dagr]].<ref>http://www.heimskringla.no/dansk/tlarsen/snorre/gylfaginning.php Gylfis forblændelse, oversat af Thøger Larsen, 1928 (kap. 8-9)</ref>
===''Völuspá''===
I digtet ''[[Vølvens spådom|Völuspá]]'' kaldes Thor ''den stærke, Søn af Hlodyn''.<ref>[http://www.heimskringla.no/dansk/tlarsen/toeddasange/voluspa.php Vølvens Spaadom, oversat af Thøger Larsen, 1914</ref>
===''Skáldskaparmál''===
I [[Snorre Sturlason]]s ''[[Skáldskaparmál]]'' beskrives Fjørgyn som både [[Frigg]]s, [[Rind (nordisk mytologi)|Rindr]]s og [[Gunlød]]s rivalinde, dvs. de kvindelige magter Odin havde haft et seksuelt forhold til i myterne i Yngre Edda.<ref>Lindow (2001:205).</ref>
===Skjaldedigte===
Fjørgyns navne optræder i flere af [[Skjaldekunst|skjaldedigte]]ne som poetisk navn for landjorden og som [[kenning]] for Thor, fx i formen ''Jordens søn''.
==Fjørgyn og Fjørgynn==
I [[Ældre Edda|eddadigtet]] ''[[Lokasenna]]'' benævner [[Loke]] [[Frigg]] som ''Fjörgyns mær'', (Fjørgyns datter)<ref>[http://www.heimskringla.no/original/edda/lokasenna.php Lokasenna (kap. 26)]</ref> det er en maskulin form af navnet Fjörgynn. Denne ellers ukendte guddom optræder ligeledes i ''Gylfaginning'' (kap. 9) og ''Skáldskaparmál'' (kap. 19) Det er derfor blevet foreslået, at de to guder tidligere har fungeret som et guddommeligt par i en [[frugtbarhedskult]] ligesom [[Frej]] og [[Freja]] i en kendte mytologi og de hypotetiske par [[Njord]] og [[Nerthus]] og [[Ull|Ullr]] og Ullin. Der findes dog ingen direkte spor efter et sådant par.<ref>Davidson (1990:106, 111)</ref>
==Wagner==
I [[Richard Wagner]]s operacyklus ''[[Nibelungens Ring|Der Ring des Nibelungen]]'' hedder jordens gudinde Erda, hun er sammen med Wotan Brünnhildes og nornernes moder, dette er dog fuldstændigt Wagners egen opfindelse.
==Referencer==
{{reflist|2}}
==Litteratur==
{{refbegin}}
* Bellinger, Gerhard J. (1997). ''Knaurs Lexikon der Mythologi''. Weltbild/Bechtermünz, Augsburg: ISBN 3828941559
*Davidson, H. R. Ellis (1990). ''Gods and Myths of Northern Europe''. [[Penguin Books]]. ISBN 0-14-013627-4.
*Lindow, John (2001). ''Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs''. [[Oxford University Press]]. ISBN 0-19-515382-0.
* Orchard, Andy (1997). ''Dictionary of Norse Myth and Legend''. Cassell, London: ISBN 0304345202
{{refend}}
== Se også ==
| |||