Nices historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typos ved brug af AWB
m Typo fixing, Replaced: igang → i gang (2)
Linje 111:
Efter en overgangs administration, kan Jean Médecin genindtræde som borgmester i [[1947]] og påbegynde et større oprydningsarbejde efter krigens ødelæggelser. En af de første større opgaver, er genhusning af såvel dem, som havde mistet deres hjem på grund af bombardementerne, som af de flygtninge, der nok engang var strømmet til Nice. Løsningen på denne opgave bestod i, at udvide byen med 2 nye kvarter: [[Ariane]] nord for byen og [[Magnan]] i den vestlige ende. Desværre var tiden og materialerne ikke til kvalitetsbyggeri, hvilket de 2 kvarterer bærer præg af, den dag i dag. Men ellers så fremtiden relativt lys ud. De første turister, var begyndt at komme tilbage. Og i [[1946]] åbner man en rigtig lufthavn "Nice-le-Var". Navnet ændres i [[1950]], hvor 225.000 passagere går igennem lufthavnen, til det nuværende "Nice-Côte-d'Azur".
 
I [[1962]] slutter Frankrigs involvering i krigen i [[Algeriet]], hvilket gør, at de derværende franskmænd, for en meget stor dels vedkommende vender tilbage til Frankrig. Flertallet af de omkring 50.000 "[[Pied-Noir|Pieds-Noirs]]", som de kaldes, bosætter sig i Nice og tilfører dermed byen en ny dynamik. Konsekvensen er, at et større byggearbejde går igangi gang, dels i form af boliger til disse nye indbyggere, dels i form af mindre virksomheder, som de sætter i gang. Dermed ændrer bybilledet sig nok engang. En del af byens grønne områder forsvinder til fordel for fabrikker og kontorer. Det lykkes dog bystyret, at opkøbe en del større ældre ejendomme og omdanne dem til skoler og museer og således bevare dem for eftertiden. Et eksempel herpå er "villa Garin de Cocconato", som bliver omdannet til [[Matisse-Museet(Nice)|Matisse museum]]. [[Billede:Musee Matisse 2.jpg|thumb|250px|right|Matisse museet]] Til det manuelle arbejde på byggepladserne og i fabrikkerne importeres der en del fremmedarbejdere i form af arabere fra Nordafrika. Disse mennesker skal også have et sted, at bo, med det resultat, at sociale boligbyggerier også skyder op i Nice.
 
Jean Médecin dør i [[1965]] efter sammenlagt 34 år i borgmesterstolen og bliver afløst af sin søn, [[Jaques Médecin]]. Han kommer til, at regere byen, på godt og ondt, de næste 24 år. Byens historie, under den nye borgmester kommer til, at bære præg af, hans ambitioner om, at gøre Nice til en international metropol, baseret på turisme og højteknologisk industri. Og ikke mindst hans stædige kamp, for at frigøre byen fra regionens hovedby, Marseille's, kontrol. Han iværksætter flere større offentlige projekter, der har til formål, at tiltrække pengestærke udlændinge. Således opfører han et stort kongrescenter, på en del af Paillons overdækning. Han initierer opførelsen af flere hoteller i international klasse tæt ved lufthavnen, som han iøvrigti øvrigt får forbundet med byen og kongrescentret, ved hjælp af en motortrafikvej tværs gennem byen. [[Museet for moderne og nutidskunst (Nice)|Museet for moderne og nutidskunst]], Matisse museet og det nye teater, er også hans fortjeneste.
 
Al denne aktivitet, sker imidlertid for lånte penge, med det reultat, at byens gæld, efter hans afgang i [[1990]] kan opgøres til 14.500 franc pr indbygger<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 49</ref>. En af de højeste i Frankrig. Byens indbyggere kom ikke alene til, at betale for hans ambitiøse projekter, som man dog får et vist afkast af, de kom også til, at betale for den korruption, der fulgte i kølvandet på hans tid som bykonge. Og som han derfor også senere blev anklaget og dømt for.