Versionen fra 12. maj 2007, 23:21 redigér Loveless (diskussion \| bidrag) 23.792 edits m robot Tilføjer: bg:Коефициент на полезно действие, hu:Hatásfok ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. aug. 2008, 15:36 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, typos fixed: idag → i dag ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 23: Til visse formål accepterer man en meget lille virkningsgrad. Det kan f.eks. dreje sig om en [[gaslaser]], der typisk omdanner mindre end en promille af den totale energi til nyttig energi i form af lys. Til gengæld har laserlyset nogle meget værdifulde egenskaber. [[Halvlederlaser]]e har typisk væsentlig større virkningsgrad. [[Lysdiode]]r er ~~idag~~i dag (2006) lige så effektive som lysstofrør. <ref>[http://www.cree.com/press/press_detail.asp?i=1160427137863 October 9, 2006, Cree Delivers the First 160-Lumen White Power LED] Citat: "...XLamp LEDs now as efficient as fluorescent sources...The new XLamp LED was designed to enable general lighting applications, such as street lighting, retail high bay lighting and parking garage low bay lighting, as well as to vastly improve the light quality in consumer applications such as flashlights..."</ref> Derfor (og pga. af lysdioders lange levetid) erstatter lysdioder i disse år glødepærer i mange sammenhænge, f.eks. som trafiklys. ==Virkningsgrad af lydkilder== En [[højttaler]] omdanner elektrisk energi til lydenergi. Virkningsgraden er lav – typisk af størrelsesorden 1 % for små højttalere til hjemmebrug. {{stub}}▼ ==Kilder/referencer== Line 39 ⟶ 37: [[Kategori:Teknologi]] [[Kategori:Fysik]] ▲{{stub}} [[bg:Коефициент на полезно действие]]

Virkningsgrad: Forskelle mellem versioner