Slaget ved Spotsylvania Court House: Forskelle mellem versioner

|konflikt = Slaget ved Spotsylvania Court House

|delaf= [[Amerikanske borgerkrig]]

|titel=Slaget ved Spotsylvania Court House, af Kurz og Allison

|dato= [[8. maj|8.]] - [[21. maj]] [[1864]]

|resultat= Uafgjort, Unionens offensiv fortsatte

|part1= [[Amerikas Forenede Stater]]

|styrke1= 100.000

|tab1=18.000

Slaget blev udkæmpet mellem den [[8. maj]] og den [[21. maj]] [[1864]], langs en 6,5 km lang skyttegravslinje. [[Army of Northern Virginia]] under General [[Robert E. Lee]] gjorde sit andet forsøg på at stoppe forårsoffensiven fra Unionshæren [[Army of the Potomac]] under kommando af generalløjtnant Grant og generalmajor [[George G. Meade]]. Det foregik mindre end en uge efter det uafgjorte [[slaget ved the Wilderness]] og stillede 52.000 konfødererede soldater op mod en Unionshær om 100.000 mand.

 

Efter at Lee havde bremset Unionens fremrykning i the Wilderness, besluttede Grant at drage fordel af sin position og lade sin hær rykke rundt om Lees højre flanke og fortsætte med at rykke mod den konfødererede hovedstad Richmond. Han havde allerede tropper på vej om natten den [[7. maj]], blot en dag efter at slaget ved the Wilderness var sluttet, og den [[8. maj]] sendte han generalmajor [[Gouverneur K. Warren]] og hans V Korps afsted for at tage Spotsylvania, 16 km mod sydøst. Lee havde forudset Grant's namøvre og sendte styrker afsted for at opfange ham: kavaleri under generalmajor [[J.E.B. Stuart]] og hans første korps under kommando af generalmajor [[Richard H. Anderson]], som havde overtaget kommandoen efter generalløjtnant [[James Longstreet]], som var blevet såret i slaget.

 

De konfødererede kom først til Spotsylvania og den [[9. maj]] begyndte begge hære at tage stilling nord for den lille by. Da Unionsstyrker undersøgte den konfødererede forpostlinje den 9. maj, for at finde ud af hvor fjenden var placeret blev kommandøren for Unionens VI Korps, generalmajor [[John Sedgwick]], dræbt af en snigskytte. Han blev efterfulgt af generalmajor [[Horatio G. Wright]]. Lee placerede sine mænd i en skyttegravslinje, som strakte sig mere end 6,5 km med artilleri placeret, så det kunne beskyde enhver angriber i siden. Der var kun en større svaghed i Lee's linie et udsat fremskudt område, som blev kendt som "Mule Shoe" (muldyrs skoen) som strakte sig over 1½ km foran hovedlinjen. Lee erkendte denne svaghed under kampen den [[10. maj]] da 12 unionsregimenter under kommando af oberst [[Emory Upton]] fulgte op på et intenst artilleriangreb med at ramme ind i tåen på Mule Shoe langs en smal front. De gennembrød de konfødereredes linje, og Andet Korps havde meget svært ved at drive dem tilbage. Uptons angreb betød at han på stedet blev forfremmet til brigadegeneral, og det blev lærebogseksemplet på hvordan man gennembryder en fjentlig skyttegravslinje. Tilsvarende taktik blev anvendt af [[Tyskland]] i [[Operation Michael]], den succesfulde forårsoffensiv i [[1918]] under [[1. Verdenskrig]]. Andre Unionsangreb den 10. maj var knap så succesfulde og dagen var generalt karakteriseret af ukoordinerede frontalangreb, som Grant impulsivt beordrede. Gentagne angreb var især uden resultat langs konføderationens venstre flanke, hvor det mange gange mislykkedes for general Warren at storme en position kaldet Laurel Hill.

 

Den [[11. maj]] begyndte Grant at planlægge et nyt stort angreb på fremspringet ved Mule Shoe med den hensigt at bruge Upton's taktik i et helt korps. Lee tog Grants manglende aktivitet som tegn på at Unionshæren var ved at gøre sig klar til at trække sig tilbage eller for at glide mod øst og derfor svækkede han det kritiske område af Mule Shoe ved at trække sit artilleri tilbage. Grants angreb før daggry på Mule Shoe den [[12. maj]] var i starten en komplet succes.

Grant som således var blevet bremset af Lee for anden gang, svarede på samme måde som to uger tidligere. Han flyttede vægten af sin hær over mod højre flanke og rykkede mod sydøst langs veje, som Lee ikke kunne blokere. Den [[20. maj|20.]]-[[21. maj]] var de to hære på vej til positioner langs [[Slaget ved North Anna|North Anna floden]], 20 km nærmere på Richmond.

 

Igen havde Lees taktik givet Grants hær store tab. Denne gang var tallet over 18.000 hvoraf næsten 3.000 blev dræbt. I løbet af to uger havde Grant mistet 35.000 mand, og yderligere 20.000 tog hjem, da deres tjenestetid udløb. Rent faktisk havde Grant på et vist tidspunkt ved North Anna under 65.000 tropper; men Lee kom heller ikke uskadt ud af disse slag. Ved Spotsylvania mistede han yderligere 10-13.000 mand, og de konfødererede måtte fjerne tropper fra andre fronter for at forstærke ham. Hvad der gjorde tingene værre var at hæren led store tab blandt sine veteranenheder og dens bedste officerer. Det kan have reddet Grant fra en katastrofe ved North Anna, da hans decimerede hær var dårligt placeret og moden til at blive angrebet. Lee angreb aldrig, for Army of Northern Virginia kunne ikke. Rent faktisk blev Lees hær aldrig igen i stand til at tage initiativet, som det mistede i løbet af disse to uger af maj 1864.

 

! Dræbte

! Sårede

! Total

! Dræbte

! Sårede

! Total

|-

| align="right" |  

| align="right" |  

| align="right" |  

| align="right" |  

| align="right" |  

|-

| Fox, ''Regimental Losses''

* McPherson, James M., ''Battle Cry of Freedom: The Civil War Era (Oxford History of the United States)'', Oxford University Press, 1988, ISBN 0-19-503863-0.

* Smith, Jean Edward, ''Grant'', Simon and Shuster, 2001, ISBN 0-684-84927-5.

 

== Eksterne links ==

 

{{DEFAULTSORT:Spotsylvania Court House, slaget ved}}

[[Kategori:Virginia]]

[[Kategori:Slag i den amerikanske borgerkrig]]

 

[[de:Schlacht bei Spotsylvania Court House]]

[[fr:Bataille de Spotsylvania]]

[[it:Battaglia di Spotsylvania Court House]]