Versionen fra 11. aug. 2008, 18:37 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. aug. 2008, 19:33 redigér fjern redigering Medic (diskussion \| bidrag) Administratorer 18.200 edits kasus, lidt linkfisk og opsætning Gå til næste forskel →
Linje 1: Et '''hospital''' ervar tidligere et sted til indkvartering og [[sygepleje\|pleje]] af ~~mennesker~~[[menneske]]r, der ~~lider~~led under [[alderdom]], svaghed, [[sygdom]] eller lidelser, som ~~gør~~gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv. Ordet bruges i dag [[synonym]]t med [[sygehus]]. ==Historie== Det danske [[sundhedsvæsen]] tog sin begyndelse i 1700-tallet, da det blev almindeligt, at [[gods]]erne opførte hospitaler med 2, 3 eller 4 værelser til indkvartering af såvel syge som gamle og sindslidende. Disse hospitaler kunne være solidt byggede stenhuse. Eksempelvis blev [[Revninge]] hospital bekostet af [[Lundsgård]] i [[1735]]. For et beløb af 400 [[rigsdaler]] opførtes et grundmuret og tegltækt hus med 4 værelser og et køkken, og hertil oprettedes et [[legat]] på 1700 rigsdaler til hospitalets drift og beboernes underhold. I fundatsen for hospitalet bestemtes det, at "''i hospitalet skal indlægges otte lemmer, to i hvert kammer, hvorved tages i agt, at mandfolk bliver for dem selv, og kvindfolk for dem selv, og må ingen i hospitalet indtages, som er afsindige eller så vanvittige, eller i anden måde så skrøbelige, at de ikke kan rygte dem selv, hvorved de andre lemmer i hospitalet kunne besværes''". I hospitalet måtte kun indtages "''rette almisse-lemmer, som ikke ved drukkenskab eller anden liderlighed, men formedelst alderdom og svaghed er komne i den stand, at de ikke selv kan erhverve deres brød, og i deres nød og fattigdom fører et kristeligt, gudeligt og skikkeligt levned. Og som dette hospital for Lundsgårds gods alene er indrettet, så må ingen heller derudi indlægges, uden de er af samme gods''". Endvidere bestemtes, at hvert af lemmerne efter gudstjenesten skulle have udbetalt 1 [[mark]] og 8 [[skilling]] af [[ridefoged]]en på Lundsgård. [[Det danske sundhedsvæsen]] tog sin begyndelse i [[1700-tallet]], da det blev almindeligt, at [[gods]]erne opførte hospitaler med 2, 3 eller 4 værelser til indkvartering af såvel syge som gamle og sindslidende. Disse hospitaler kunne være solidt byggede stenhuse. Eksempelvis blev [[Revninge]] hospital bekostet af [[Lundsgård]] i [[1735]]. For et beløb af 400 [[rigsdaler]] opførtes et grundmuret og tegltækt hus med 4 værelser og et køkken, og hertil oprettedes et [[legat]] på 1700 rigsdaler til hospitalets drift og beboernes underhold. I fundatsen for hospitalet bestemtes det, at {{citat\|i hospitalet skal indlægges otte lemmer, to i hvert kammer, hvorved tages i agt, at mandfolk bliver for dem selv, og kvindfolk for dem selv, og må ingen i hospitalet indtages, som er afsindige eller så vanvittige, eller i anden måde så skrøbelige, at de ikke kan rygte dem selv, hvorved de andre lemmer i hospitalet kunne besværes.}} I hospitalet måtte kun indtages {{citat\|[...] rette almisse-lemmer, som ikke ved drukkenskab eller anden liderlighed, men formedelst alderdom og svaghed er komne i den stand, at de ikke selv kan erhverve deres brød, og i deres nød og fattigdom fører et kristeligt, gudeligt og skikkeligt levned. Og som dette hospital for Lundsgårds gods alene er indrettet, så må ingen heller derudi indlægges, uden de er af samme gods.}} Endvidere bestemtes, at hvert af lemmerne efter [[gudstjeneste]]n skulle have udbetalt 1 [[mark]] og 8 [[skilling]] af [[ridefoged]]en på Lundsgård. == Litteratur == Erland Porsmose: ''De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid'' (Odense 1987) == Se også == [[Sygehus]]

Hospital: Forskelle mellem versioner