Lys: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Indledt sanering
m sanering fortsat
Linje 8:
Lysets [[farve]] forbindes som regel med en [[frekvens]], men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder typisk udsender lys med flere forskellige frekvenser.
 
Bølgelængden af synligt ligger i intervallet fra ca. 380 nm til ca. 740 nm. Hvis lyset splittes op i smalle [[frekvens|frekvens]]-bånd ([[bølgelængde|bølgelængde]] intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som [[farve|farver]] spændende fra [[rød]] (omkring 740 nm) til [[violet]] (omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som [[orange (farve)|orange]], [[gul]], [[grøn]], [[blå]] og [[indigo]]:
 
<table align="center" border="1" cellspacing="0" cellpadding="2">
Linje 16:
<th>frekvens i THz</th>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[rød]]</td>
<td bgcolor="#DF0000"><font aligncolor="center"white>rød</font> 625-740</td>
<td bgcolor="#DF0000" align="center"><font 480color=white>625-405740</font></td>
<td bgcolor="#DF0000" align="center"><font color=white>480-405</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[orange (farve)|orange]]</td>
<td bgcolor="#FF8000"><font aligncolor="center"white>orange</font> 590-625</td>
<td bgcolor="#FF8000" align="center"><font 510color=white>590-480625</font></td>
<td bgcolor="#FF8000" align="center"><font color=white>510-480</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[gul]]</td>
<td bgcolor="#FFFF00"><font aligncolor="center"white>gul</font> 565-590</td>
<td bgcolor="#FFFF00" align="center"><font 530color=white>565-510590</font></td>
<td bgcolor="#FFFF00" align="center"><font color=white>530-510</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[grøn]]</td>
<td bgcolor="#00FF00"><font aligncolor="center"white>grøn</font> 520-565</td>
<td bgcolor="#00FF00" align="center"><font 580color=white>520-530565</font></td>
<td bgcolor="#00FF00" align="center"><font color=white>580-530</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[cyan]]</td>
<td bgcolor="#00D4D4"><font aligncolor="center"white>cyan</font> 500-520</td>
<td bgcolor="#00D4D4" align="center"><font 600color=white>500-580520</font></td>
<td bgcolor="#00D4D4" align="center"><font color=white>600-580</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[blå]]</td>
<td bgcolor="#0000FF" align="center"><font color=white> 450-500blå</font></td>
<td bgcolor="#0000FF" align="center"><font color=white> 670450-600500</font></td>
<td bgcolor="#0000FF" align="center"><font color=white>670-600</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[indigo]]</td>
<td bgcolor="#0000AF" align="center"><font color=white> 430-450indigo</font></td>
<td bgcolor="#0000AF" align="center"><font color=white> 700430-670450</font></td>
<td bgcolor="#0000AF" align="center"><font color=white>700-670</font></td>
</tr>
<tr>
<tr><td>[[violet]]</td>
<td bgcolor="#50007F" align="center"><font color=white> 380-430violet</font></td>
<td bgcolor="#50007F" align="center"><font color=white> 790380-700430</font></td>
<td bgcolor="#50007F" align="center"><font color=white>790-700</font></td>
</tr>
</table>
 
Mere kortbølget stråling kaldes [[ultraviolet]] lys eller [[ultraviolet lys|UV]], og mere langbølget stråling kaldes [[infrarødt]] lys eller''' [[infrarød stråling|IR''']]. I huden findes varmefølsomme receptorer, som omdanner IR til [[varme]]. I huden findes endvidere [[pigment,]] som aktiveres når huden udsættes for [[UV stråling]]. Nogle dyr, som f.eks. [[Bi|bier]], kan se UV, mens andre dyr, f.eks. klapperslanger, kan se IR.
 
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i [[vakuum]]. Alle iagttagere i jævn indbyrdes bevægelse, vil ifølge den specielle [[relativitetsteori]] måle den samme hastighed -, nemlig [[lysets hastighed]] i [[vakuum]], ''c'':som er 299.792.458 [[meter]] per [[sekund]].
 
Studiet af lysets opførsel under forskellige omstændigheder benævnes (fysisk) [[optik]]. Når lys f.eks. passerer gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, vil lysets hastighed være mindre end i vakuum svarende til en mindre bølgelængde. Som konsekvens heraf vil lyset [[refraktion|brydes]], dvs. ændre retning. Brydningsindekset er et mål for stoffets evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighedehastighed i vakuum og lysets hastighed i mediet.
''c'' = 299.792.458 [[meter]] per [[sekund]].
 
Studiet af lysets opførsel under forskellige omstændigheder benævnes (fysisk) [[optik]]. Når lys f.eks. passerer gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, vil lysets hastighed være mindre end i vakuum svarende til en mindre bølgelængde. Som konsekvens heraf vil lyset [[refraktion|brydes]], dvs. ændre retning. Brydningsindekset er et mål for stoffets evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighede i vakuum og lysets hastighed i mediet.
 
{| align="center" border="1" cellpadding="4" cellspacing="1"
|'''MaterialeMedium'''
|'''RefraktionsindeksBrydningsindeks'''
|'''Lyshastighed i km/s'''
|-
Line 81 ⟶ 87:
|}
 
Lys har såvel bølgeegenskaber som partikelegenskaber. Bølgeegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lyset afbøjes, f.eks. i et [[optisk gitter]]. Afbøjningen i et gitter beskrives bedst ved at tænke på lys som bøger, der kan [[interferens|interferere]]. Partikelegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lys absorberes eller emitteres, f.eks. ved vekselvirkning med et [[atom]], et [[molekyle]] eller et [[faststof]]. AbsorptionenVekselvirkninger afmellem lys iog et atomstof beskrives bedst ved at tænke på lys som partikler, såkaldte [[foton]]er.
 
===Måling af lys===
 
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
Følgende størrelser er relevante for studiet af lysfænomener:
 
*[[lysstyrke]] (eng. intensity) ([[SI]] -enhed: [[candela]])
*[[belysning]] (eng. illuminance) ([[SI]] -enhed: [[lux]])
*[[lysstrøm]] (eng. flux) ([[SI]] -enhed: [[lumen]])
*[[farvetemperatur]]
*[[belysning]] (eng. illuminance) ([[SI]] enhed: [[lux]])
*[[lysstrøm]] (eng. flux) ([[SI]] enhed: [[lumen]])
*[[lysstyrke]] (eng. intensity) ([[SI]] enhed: [[candela]])
 
===Lyskilder===
Line 95 ⟶ 103:
**[[sollys|Solens lys]]
**glødende partikler i flammer (se [[ild]])
*atomiske spektrale emission ([[emissionslinje]]r kan enten væreskyldes [[stimuleret emission|stimuleret]] eller [[spontan emission|spontan]] lysudsendelse)
**[[laser]] og [[maser]] (stimuleret emission)
**[[lysdiode]]
Line 114 ⟶ 122:
 
===Kilder===
*{{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}}
 
===Se også===
*[[fysik]]
*[[økologi]]
*[[luxmeter]]
 
Line 133 ⟶ 138:
[[Kategori:Elektromagnetisk spektrum]]
[[Kategori:Lys|*]]
[[Kategori:Økologi]]
 
{{Link GA|es}}