Seikantunnelen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m sprog-ret og link til Gotthard Basistunnelen |
m sprog-ret og bedre pædagogosk forklarende billedtekst |
||
Linje 7:
Tunnelen blev påbegyndt i juni [[1972]] og stod færdigbygget i [[1983]]. Konstruktionsarbejdet kostede i alt 66 menneskeliv. Den første prøvekørsel fandt først sted den [[13. marts]] [[1988]].
Selvom det er den længste trafik (bane eller vej) tunnel i verden, har billigere flyrejser gjort at Seikan Tunnelen bruges mindre. Dens krav på rekorden forsvinder
==Historie==
Linje 35:
==Konstruktion==
[[Billede:Seikan Tunnel profile diagram.svg||200px|right|thumb|Tværsnit af linieføringen]]
[[Billede:Seikan Tunnel 3d cross section 1a.svg|200px|right|thumb|''(2)'': Service tunnel, 4 - 5 meter bred. Sprøjtet beton med en tykkelse på 0,12 - 0,15 m., beliggende 30 meter fra hovedtunnelen.''(4)'': Forbindende rør for hver ca. 600 m.''(3)'': Pilot tunnel, 3,6 - 5 meter bred. Sprøjtet beton med en tykkelse på 0,12 - 0,15 m. Dybden på tunnelen varierer mellem 0 og 118 meter under bunden af servicetunnelen. I midten af Tsugaru-strædet blev pilot tunnelen ikke konstrueret.''(1)'': Hovedtunnel. 11 - 11,4 meter bred. Hestesko-form er vist, men et cirkulært snit blev brugt i områder med vanskelig geologi.
De første geologiske undersøgelser fandt sted mellem 1946 og 1963, og omfattede: boring i havbunden, [[Ekkolod|soniske undersøgelser]], undervandsboringer, observationer ved hjælp af mini-ubåd, og seismiske og magnetiske undersøgelser. Men for at få en større forståelse af hvad man havde med at gøre, blev der foretaget horisontale pilot boringer, i både service og pilot tunnelerne.
Tunnelkonstruktionen begyndte samtidig fra både den nordlige og den sydlige ende. Afsnittende på tørt land blev tacklet med traditionelle bjergtunnel-teknikker, med en enkelt hovedtunnel.Men for de 23,3 km. som var under vandet, blev der lavet tre boringer med forskellig diametre: en første pilot tunnel, en service tunnel, og endelig hovedtunnelen. Servicetunnelen blev periodevis forbundet med hovedtunnelen med en serie af forbindende rør, i 600 til 1.000 m. intervaller. Pilottunnelen tjente som servicetunnel for det 5 km. lange center stykke.
Brugen af en [[tunnelboremaskine (TBM)]] under Tsugaru-strædet blev aflyst efter mindre end 2 km. på grund af klippens varierende beskaffenhed og besvær med at komme ind til fronten for at tage avancerede injektionsmetoder i anvendelse. Sprængning med dynamit og mekanisk hakning blev derpå taget i anvendelse.
==Noter==
| |||