ForJohn denGays oprindeligehensigt opsætningvar, villeat Johnalle Gaysange havei atden alleoprindelige sangeopsætning blevskulle opførtfremføres uden akkompagnement - for at udbygge hansstøtte ideidéen om et råt og skurende stykke.<ref>[http://books.google.com/books?id=cyC-YCK7FigC&pg=PA11&lpg=PA11&dq=john+gay+intended+the+songs+to+be+sung+without+accompaniment&source=web&ots=MQN-gtd5yo&sig=_X0knUaTeH3QoqsDVlnp0QIkhYo]</ref>
Men en uge før premieren insisterede teaterdirektøren, John Rich, på at få John Christopher Pepusch, en komponist tilknyttet teatret, til atskulle skrivekomponere en fransk overture, bygget over en fuga fra Lycy's sang i 3 akt ''I'm Like A Skiff on the Ocean Toss'd'' (Jeg er som en robåd der kastes rundt på havet), og at han også arrangereskulle delave andremusikalske arrangementer for de 69 andre sange. Regnskabet fra 1729 - oprindeligt udgivet af Dover Books - viser dette.<ref>[http://www.baroqueartists.org/composers.asp#pepusch]</ref> Succesen blev ledsaget af et ønske fra publikum om minder, der inkluderede billeder af Poly på vifter og tøj, plakater med alle skuespillerne. og,Og (som det var skik i London på den tid,) blev der hurtigt lavet en erindringsmærkebog., Bogender indeholdt den fulde overture, men kun de simpleste baslinjer til de andre 69 sange. Der er ingen indikationer (bortset fra 3tre steder) på dansemusik, forslag til andre instrumenter eller lignende (undtagelser: Lucy's ''Is Then His Fate Decree'd Sir'' (Er hans skæbne bestemt, hr?) der nævnes en forkortelse Viol.; Trapes ''In the Days of My Youth'' (I mine ungdomsdage) her fa la la omkvædet nævnt med Viol. og i den sidste dans for udsættelse - Macheath's ''Thus I Stand Like A Turk'' (Således står jeg som en tyrk) hvor Viol. to gange står nævnt).
Mangel på oprindelige kunsteriske kilder giver meget frie hænder ved nytolkninger. Traditionen for personlige opsætninger går tilbage til Thoman Arne's (18. århundrede) senere opsætninger og fortsætter op til vores tid. Her er næsten alle stilarter inden for musik repræstenteret lige fra Romantisk til Barok: Austin, Britten, Sargent, Bonynge, Dobin og andre prægede alle sangene med hver deres personlige træk, der fremhævede forskellige sider.
