Teoderik den Store: Forskelle mellem versioner

Teoderik blev sendt til [[Konstantinopel]] som gidsel, da han var barn, af sin far [[Teodemir]] som sikkerhed for, at en traktat mellem den gotiske konge Teodemir og den romerske [[Romerske kejsere|kejser]] [[Leo I]] ville blive overholdt. Teoderik benyttede denne periode til at knytte stærke venskabsbånd til kejser Leo og hans efterfølger [[Zenon (kejser)|Zeno]]. Han blev tilmed udnævnt til [[consul]]. Samtidigt opnåede han stor indsigt i både romersk militærtaktik og administration.

Da han var blevet 20 år gammel i [[488]], vendte han tilbage til østgoterne som deres konge. Og kejser Zeno bad Teoderik om at tage hånd om situationen i [[Italien]], hvor [[OdoakarOdoaker]] havde afsat den vestromerske kejser og var begyndt at opføre sig truende mod de romerske interesser i området. Østgoterne levede som ''[[foederati]]'' i Romerriget, men der opstod ofte uroligheder blandt dem, og de var vanskelige at kontrollere, da de stadig manglede land, hvor de kunne bosætte sig. Teoderik og kejseren lavede derfor en gensidig aftale om, at østgoterne fik Italien, hvis de besejrede Odoaker.

Teoderik invaderede Italien i 488, og i [[493]] indtog han [[Ravenna]], (Italiens hovedstad), og fik OdovakarOdoaker henrettet. Teoderik placerede derefter sig selv på den italienske trone. Han vedblev formelt at være vasal under den romerske kejser, men var i praksis en uafhængig monark.