Urnemarkskulturen: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Cultures, 1200 BC.PNG|thumb|200px|right|Kort over Europa omkring 1200 f.Kr., der viser udbredelsen af urnemarkskulturen (markeret med rødt). Det centrale, lavendelblå område ("Knovitz-kulturen") regnes normalt også med til urnemarkulturen.]]

'''Urnemarkskulturen''' er en betegnelse, der bruges om en periode af Centraleuropas [[bronzealder]], nemlig mellem ca. [[1300 f.Kr.]] og [[750 f.Kr.]]. Kulturen har fået navn efter gravskikken, der ændrede sig, sådan at man begyndte at brænde de afdøde i et område, der når fra det nuværende Ungarn via en bue over Østrig, Tjekkiet og Sydtyskland til det østlige Frankrig. Det blev almindeligt at oprette store gravpladser med [[urne]]grave både på flad mark og under lave høje. I nordeuropa kaldes den samme periode oftest for [[Yngre bronzealder]].

 

==Oprindelse==

 

Eksistensen af Ha B3 er omdiskuteret, eftersom materialet udelukkende består af kvindegrave. 100-års inddelingerne viser, at inddelningen i allerhøjeste grad er skematisk. Faserne er baseret på typologiske ændringer, og det betyder, at de ikke er helt tidsrettede. Flere [[dendrokronologi]]ske og [[C14-metoden|radiokronologiske]] dateringer er yderst påkrævede.

 

{{histstub}}