Wikipedia

Kammertonen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Typo fixing, typos fixed: idag → i dag ved brug af AWB
m A (tone) flyttet til Kammertonen: Samler historik
Linje 1:
{{sammenskrivesTil|Kammertonen}}
'''Kammertonen''' er [[tone]]n enstreget [[tone|A]], som har [[Frekvens|grundfrekvensen]] 440 [[Hz]]. Dette er den mest brugte frekvens for moderne musik, men i en del klassisk musik bruges frekvenser ned til 436 Hz. Kammertonen er lig '''A''', der er den sjette tone i den diatoniske skala udgående fra tonen [[C (tone)|C]]. Grundtone i A-dur og a-mol.
'''A''' er den sjette tone i den diatoniske skala udgående fra tonen [[C (tone)|C]]. Grundtone i A-dur og a-mol. Tonen A bruges som [[kammertonen|kammertone]]. Det enstregede A, der traditionelt anvendes i denne egenskab, er i tidens løb blevet ændret flere gange med hensyn til tonehøjden. I [[1858]] blev 435 dobbeltsvingninger pr. sekund almindeligt anerkendt, men af hensyn til strygerklangen er frekvensen med tiden blevet øget til 440. Det enstregede A frembringes blandt andet af en almindelig stemmegaffel.
 
==Historie==
[[Billede:Stimmgabel.jpg|thumb|80px|right|For at slå kammertonen an, kan man bruge en stemmegaffel]]
Indtil 1800-tallet har kammertonen varieret meget mellem forskellige egne, forskellige instrumenter og til forskellige tider. Man kan i dag se disse forskelle ved at studere de redskaber, der tidligere blev brugt til stemme efter. Man har f.eks. en [[England|engelsk]] stemmefløjte, som har sat [[A]] til 380 Hz, mens de orgler, som [[Johann Sebastian Bach]] spillede på i [[Hamburg]], [[Leipzig]] og [[Weimar]], var stemt med [[A]] til 480 Hz; det er en forskel på lidt mindre end to halvtoner.
 
Behovet for standardisere kammertonen, i det mindste inden for en by eller et land, blev efterhånden mere påtrængende, og som et redskab til at fastholde en kammertone blev [[stemmegaffel|stemmegaflen]] udbredt.
 
Men et er at have et redskab at stemme med, noget andet er at få etableret en standard. I løbet af 1700-tallet begynder kammertonen dog at lægge sig i området fra 400 til 450 Hz samtidig med, at der sker en glidende stigning i frekvensen, fordi den højere tone giver en lysere klang, som falder i tidens smag. Fmtl. af hensyn til strygerklangen.
 
Den [[16. februar]] [[1859]] vedtager den [[Frankrig|franske]] regering, at kammertonen nu skal lægges fast på frekvensen 435 Hz. Dette er den første egentlige fastlæggelse af kammertonen, og denne norm vinder nu indpas også udenfor [[Frankrig]], da man på en konference i [[Wien]] i [[1885]] anerkender ''Pariserkammertonen''.
 
I [[USA]] fremkommer der i [[1920'erne]] forslag og lokale beslutninger om at gå over til 440 Hz, og [[1939]] bliver standardiseringen igen taget op på internationalt plan, da man på en konference enes om at foreslå en kammertone på 440 [[Hz]]. Denne anbefaling bliver fulgt af [[International Organization for Standardization]] ([[ISO]]), som fastlægger 440 Hz normen i ISO 16 (''Standard tuning frequency (Standard musical pitch)''). ISO 16 kommer i [[1955]] og er senere blevet opdateret i [[1975]], hvor kammertonens frekvens er blevet fastholdt.
 
Forskellen mellem den nye 440 Hz norm og den tidligere etablerede 435 Hz norm er opstået af måletekniske årsager, idet man udmålte en [[Frankrig|fransk]] reference-stemmegaffel og fandt, at den i virkeligheden var 439 Hz. Men da 439 er et [[primtal]], kan netop den værdi være teknisk vanskelig, og derfor valgte man en oprunding til 440.
 
440 Hz kammertonen er nu en meget veletableret norm. På trods heraf er der i sidste halvdel af 1900-tallet fremkommet forslag om at bruge 442 eller 444 Hz - en stigning, som er ved at vinde indpas specielt i Østeuropa, hvor man i flere koncertsale har flere [[flygel|flygler]] med forskellige stemninger.
 
I praksis bruger man dog sjældent stemmegafler. I forskellige slags orkestre har man traditionelt stemt alle instrumenter efter et bestemt af de øvrige. I symfoniorkestre stemmer man efter [[obo]]en, mens man i [[bigband]] ofte stemmer efter trompeten.
 
== Talemåde ==
 
''Må jeg få (eller bede om) kammertonen'', er et udtryk for at man beder en person om at tale høfligt.
 
==Se også==
 
*[[Toneinterval]]
 
[[Kategori:Musikteori]]
[[Kategori:Ord og vendinger]]
 
[[bg:Камертон]]
[[ca:La 440]]
[[cs:Komorní tón]]
[[de:Kammerton]]
[[en:A440]]
[[eo:Ĉambrotono]]
[[fr:A440]]
[[hr:A440]]
[[lt:Kamertonas]]
[[nl:Stemtoonhoogte]]
[[no:Kammertonen]]
[[sr:Камертон]]
[[zh:A440]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kammertonen"