'''Rettigheder''' er et [[begreb]] indenfor [[retsvidenskab]]en. Det defineres som den juridiske[[juridisk]]e eller moralske[[moral]]ske [[berettigelse]] til at gøre eller [[forbud]] mod at gøre noget, eller til at tage eller ikke at tage en ting, anerkendelse eller anden form for handling til/fra nogen eller sig selv indenfor [[civilsamfund]]et. Rettigheder tjener som regler for handlinger mellem mennesker og placerer på den måde forpligtelser[[forpligtelse]]r på grupper eller individers handlinger (for eksempel, hvis en person har [[retten til liv]], betyder dette at andre ikke kan tage sig den [[frihed]] at slå ham ihjel).
De fleste [[moderne]] fortolkninger[[fortolke|fortolkning]]er af rettighedsbegrebet er [[universalisme|universalistiske]] og [[Egalitarisme|egalitære]] — med andre ord gives [[ligestilling|lige rettigheder]] til alle mennesker. Der findes to centrale moderne fortolkninger af rettigheder: på den ene side fastholder ideen om [[naturlige rettigheder]] at der er en bestemt række rettigheder i naturen som ikke legitimt[[legitim]]t kan ændres af nogen menneskelig magt. På den anden side er ideen om [[juridiske rettigheder]], som fastholder at rettigheder er et menneskeskabt begreb, skabt af samfundet, udøvet af regeringer og i konstant forandring.
Som [[kontrast]] hertil var de fleste fortidige fortolkninger af rettighedsbegrebet [[hierarki|hierarkiske]], hvor forskellige folk fik forskellige rettigheder, og nogle havde flere rettigheder end andre. For eksempel betød en fars ret til at blive respekteret af sin søn ikke nødvendigvis at faderen havde [[pligt]] til at gengælde den respekt, og [[kongerige af Guds nåde|kongers guddommelige ret]] til at have den absolutte magt over deres undersåtter[[undersåt]]ter var dominerende i mange år. Ideen om naturlige rettigheder blev udviklet i [[Salamancaskolen]] i slutningen af det [[16. århundrede]], og fik først bred opbakning næsten 200 år senere, i [[Oplysningstidenoplysningstiden]].
Generelt betragtes det ikke som nødvendigt at en rettighed skal kunne forstås af den som besidder rettigheden; på den måde kan rettigheder anerkendes på andres vegne, såsom med [[børns rettigheder]], [[dyrs rettigheder]] eller rettigheder for folk, som er erklæret mentalt[[mental]]t ude af stand til at forstå deres egne rettigheder. Rettighederne skal dog forstås af ''nogen'' hvis de skal have en juridisk eksistens, så forståelsen af rettigheder er et socialt krav for eksistensen af samme.
