Joachim Wielandt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Bladugiver og bogtrykker: wikilink |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Journalister fra Danmark; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
Joachim Wielandt var søn af købmanden Peter Wielandt som drev handel med [[Island]] (død [[1702]]) og Margrethe Thomasdatter Daabelsten (død [[1711]]), var født i [[København]] i marts 1690.
== Uddannelse og tidlig karriere ==
[[1707]] blev han student fra [[Sorø]] Skole. Tidlig syslede han med historiske og arkæologiske studier. Som [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] disputerede han [[1709]] og [[1710]] ''De Thoro, principe veterum septentrionalium idolo'' og har senere udgivet og oversat et par danske kildeskrifter fra [[Middelalderen]]; et [[heraldik|heraldisk]] værk om [[Danmarks rigsvåben]] haves i håndskrift.
I hans ''Nye Tidender om lærde Sager'' foreligger talrige kirkehistoriske, genealogiske og heraldiske Artikler. Desuden var han poet, skrev ikke få lejlighedsdigte, ja en tragedie ''Achilles og Polixene'' ([[1725]]). Det var dog ikke som forfatter, at han skulde få betydning.
Den formue, faderen havde efterladt sig, gik tabt ved uheld under hans moders bestyrelse af
1713 eller 1714 havde han ægtet Inger Windekilde (født [[27. november]] [[1672]] død [[1755]]), enke efter både den islandske købmand [[Jacob Sørensen Graahe]] og kommerceråden [[Thomas Hiørning]]. Der er ikke tvivl om, at hendes formue har sat ham i stand til at anskaffe et bogtrykkeri. For sig og arvinger fik han da [[1719]] privilegium på bogtrykkeri og boghandel. Rig på ideer kastede han sig med sand lidenskab og aldrig svigtende dygtighed ind på denne vej.
== Bladugiver og bogtrykker ==
Efter tidens forhold måtte han omgærde sin virksomhed med privilegier og blev derfor en ivrig og aldrig trættet supplikant. Hans bestræbelser gik ud på eneret til trykning af let afsættelige artikler. Ved siden af alterbogen, en farmakopé, salmebøger og gudelige traktater var det auktionskataloger og -plakater, fragt- og bodmeribreve, spillekort og endelig et utal af folkebøger og romaner, "thi saadant Kram er det, der skal soutenere en stor Hasard og de store Omkostninger, der falde ved reelle og gode Bøgers Oplag".
Linje 19:
Trykkeriet var udgangspunktet for hans virksomhed, men tyngdepunktet, det som lå hans hjerte nærmest, var hans avisudgivning. 1719 fik han privilegium på trykning af franske ugeaviser og [[22. november]] [[1720]] en fornyelse af [[Daniel Paulli]]s privilegium på udgivelse af danske og tyske ''Extraordinære Relationer''. Hans kraftige personlighed og opfindsomme ånd bragte nyt liv i den hensygnende dagspresse. Den danske avis gjorde han til hoved bladet og skaffede sine aviser den for deres udbredelse nødvendige portofri forsendelse imod en afgift til Postvæsenet ([[1724]]).
Dette opnåede han først gennem årelang, med stor sejhed og snildhed ført kamp imod postembedsmændene, der havde tiltaget sig eneret til at forsende aviser, som de så afhændede til meget høj pris. Alt, hvad der hører til periodiske udgivelser, gjorde Wielandt det til sin opgave at skaffe indgang. I forbindelse med [[Jacob Frants von der Osten]] søgte han at puste liv i [[Adressekontor
Bedre held havde han med at skabe et kritisk tidsskrift. Den politisk-litterære månedsavis ''Extrait des Nouvelles'' (1720-22) og ''Nova literaria'' (1721) redigeredes for Wielandt af [[Andreas Hojer]], men allerede fra januar 1720 havde Wielandt begyndt det første danske kritiske ugeblad ''[[Nye Tidender om lærde Sager]]'', der har haft en sådan livskraft, at det bestod til [[1836]].
== Københavns brand ==
Efter Wielandts udsagn skulle hans foretagender ikke have bragt ham fordel, han klager stedse over sine små kår, vist dog med urette, thi han førte et stort hus; men da [[Københavns brand 1728]] havde fortæret hans trykkeri og indbo, var han økonomisk ruineret. Nu benyttede han rigelig lejligheden til at sollicitere, fik ogsaa et års eftergivelse af afgiften til postkassen, men lån kunne han ikke opnå, da de 3000 rigsdaler, som aviserne havde indbragt postkassen, bedst viste, hvor indbringende de var.
Linje 32:
Med rette synes han at have klaget over sit ved overanstrængelse svækkede helbred. Hans enke fortsatte avisudgivningen, indtil hun [[1748]] afhændede sin ret til [[Ernst Henrich Berling]]. Man kan finde et komisk anstrøg i Wielandts idelige fremhæven af, at hans foretagender kun sigte til "det almindelige bedste", "Nationens Gloire og Lustre", og man kan stødes ved hans hensynsløshed som forretningsmand, men man kan ikke miskende den overlegne dygtighed, styrke og udholdenhed, hvormed han har tjent og fremmet den danske dagspresses sag.
== Henvisninger ==
{{reflist}}
== Ekstern henvisning ==
*[http://runeberg.org/dbl/18/0562.html Dansk biografisk lexikon, bind XVIII]
Linje 41:
{{DEFAULTSORT: Wielandt, Joachim}}
[[Kategori:Chefredaktører fra Danmark]]
[[Kategori:Danske historikere]]
[[Kategori:
[[Kategori:Født i 1690]]
[[Kategori:Død i 1730]]
| |||