Thomas Christopher Bruun: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bothnia (diskussion | bidrag) |
m wikilink |
||
Linje 27:
I senere digtsamlinger og enkelte digte -- ''Rimerier'' ([[1788]]), ''Blandinger'' ([[1795]]), ''Særsynet'' ([[1797]]), ''Skriftemaalet'' ([[1798]]), ''Omvendelsen'' ([[1799]]), ''Sildinger'' ([[1811]]) -- kommer Bruun nu og da atter ind på lascive emner, men fremstillingens trivialitet neutraliserer den betænkelige virkning. ''Judith eller Bethuliaden'' ([[1813]]) er et længere digt i horrible [[kesameter|heksametre]], en travesti i fransk eller engelsk smag af den bibelske fortælling. I Bruuns mindre digte, af hvilke en særdeles stor del er lejlighedssange, røber sig derimod jævnlig en mild jovialitet, som endog kan anslå finere stemninger og stundum råder over et uventet ædelt udtryk.
I den litterære [[Jødefejden 1813|Jødefejde]], som [[Thomas Thaarup]] 1813 fremkaldte ved sin oversættelse af det [[antisemitisme|antisemitiske]] skrift ''Moses og Jesus'', blev Bruun indblandet, da han til forsvar for sin søn rettede en med ærekrænkende hentydninger spækket pamflet mod [[Jens Baggesen]], betitlet ''Ikke om Jøderne, men deres Gjenløser, Justitsraaden'', og på given anledning fortsatte med brochurerne: ''End videre om bemeldte Justitsraad'', ''Beretning om Justitsraadens Tilfælde, Sygdom og Hedenfart'' og ''Gjenganger-Justitsraadens sidste Besked''. I sine hvasse svar karakteriserede Baggesen Bruun som en Digter, der stod i Venus Vulgivagas tjeneste, men hvem han dog ikke vilde frakende "hans umiskjendelige Kald til Digten og den misundelsesværdige Naturevne, han, som Kunstfusker, har misbrugt".
Den litterære frugt af Bruuns lærervirksomhed foreligger i en række franske og engelske grammatikker, stiløvelser og læsebøger.
| |||