Herredag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Th (diskussion | bidrag)
→‎Se også: tilføjet litteraturhenvisning
No edit summary
Linje 1:
Ordet '''herredag''' er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter [[kong Hans]]' tronbestigelse ([[1481]]). Indtil [[Frederik 1.]]s er det ret sjældent og synes, ligesom det tilsvarende ''herremode'' fortrinsvis at være benyttet om møder, hvor [[rigsråd]]et forhandlede med det norske og svenske rigsråd eller med udsendinge fra [[Hansestad|Hansestæderne]]; dog kaldes den slags møder oftest blot ''dag'' eller ''mode''.
 
Om man i den nærmest følgende tid, hvor møder af den ovennævnte art næsten hører op, ved ''herredag'' har forstået en bestemt klasse af rigsrådsmøder, er efter de foreliggende oplysninger tvivlsomt, men sandsynligheden taler dog ikke derfor, og i hvert fald var man endnu ikke nået til at herredagen i forbindelse med [[retterting]]et. Senere i det 16. århundrede og i den følgende tid indtil [[1660]] forstod man derimod ved ''herredag'' et møde mellem kongen og rigsrådet som - om ikke udelukkende, så dog først og fremmest - var bestemt til afholdelse af det kongelige retterting, og som i den anledning forud kundgjordes i alle landsdele for at folk i tide kunne udtage [[stævning]]er.
 
Herredag og retterting var altså måske ikke ligefrem synonyme begreber, idet konge og rigsråd lejlighedsvis afsagde domme uden for herredagen og der på denne også drøftedes politiske anliggender, men forbindelsen mellem dem var dog så nær, at de i terminologien ikke altid holdtes ude fra hinanden. Det var også med henblik på [[retspleje]]ns område at der efterhånden dannede sig den opfattelse, at der skulle holdes herredag en gang om året. Denne opfattelse møder vi allerede under [[Frederik 2.]], da kongen [[1571]] og igen [[1576]] erklærer at han vil holde herredag hvert år [[trinitatis søndag]], og den finder på ny udtryk i en beretning af rigsrådet [[1588]], for endelig ved [[Frederik 3.]]s [[håndfæstning]] af [[1648]] at få egentlig [[lovhjemmel]]. Strengt overholdt blev reglen dog aldrig, og navnlig tiden [[1596]]-[[1630]] var der mange år hvor der ikke afholdtes herredag, men på den anden også enkelte hvor der var to herredage på et år. Tidspunktet var heller ikke altid trinitatis søndag men faldt dog som regel om foråret eller forsommeren. Stedet var under [[Christian 4.]] med få undtagelser [[København]], mens tidligere også andre byer, navnlig [[Odense]] kom i betragtning.