Klavichord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: nah:Clavimecatl
div rettelser
Linje 1:
Et '''klavichord''' el. '''clavicord''' er et [[musikinstrument]], hvor strengene anslåes vha. et [[klaviatur]]. Navnet kommer af ''claves'' (lat. ''tast'') + ''chord'' (lat. ''streng''). Klavichordet er det simpleste af alle [[tasteinstrument]]er og har sin oprindelse i middelalderen i form af monochordet - et instrument med én streng samt måske fra [[drejelire]]n, som er et middelalderligt strygeinstrument forsynet med taster. De tidligste afbildninger af klavichordet findes på middelalderlige kalkmalerier og altertavler, hvor engle spiller på instrumentet.
 
==MekanikHistorie==
Klavichordet er det enkleste af alle [[tasteinstrument]]er og har sin oprindelse i middelalderen i form af monochordet - et instrument med én streng samt måske fra [[drejelire]]n, som er et middelalderligt strygeinstrument forsynet med taster. De tidligste afbildninger af klavichordet findes på middelalderlige kalkmalerier og altertavler, hvor engle spiller på instrumentet.
 
==Opbygning==
[[Billede:Clavichord gebunden Funktion.JPG|thumb|left|400px|Klavichordets mekanik (bundet instrument): A. heltone, B. halvtone, 1A. heltones tangent, 1B. halvtones tangent, 2A. heltones tast, 2B. halvtones tast. 3. streng, 4. klangbund, 5. stift, 6. dæmperfilt og stemmenagle.]]
[[Billede:Clavicórdio.jpg|thumb|Klavichord (bundet), efter instrument fra 17. årh.]]
[[Billede:Clavichord-JA Haas 007 reworked.jpg|thumb|Klavichord (ubundet) af Paul Maurici, 2001 efter J.A.Hass, Tyskland ca. 1750]]
Klavichordets mekanik består af et sæt taster (udlagt som et normalt [[klaviatur]]), hver forsynet med en såkaldt ''tangent'' stående på bagenden af tasten. Tangenten er lavet af messing el. lign. og anslår strengen, når tasten trykkes ned. I modsætning til [[piano|klaveret]] forbliver tangenten i kontakt med strengen, mens strengen svinger. Når en streng bringes i svingninger af tangenten, deles strengen i to dele af tangenten. Hver del vil svinge med en frekvens afhængig af strengedelens frie længde. På klavichordet er den ene del permanent dæmpet af filt flettet *mellem strengene, mens den anden vil svinge med tonens frekvens. Når tasten slippes vil filtet dæmpe hele strengen. Denne simple mekanik giver den tætteste kontakt til tonefrembringelsen for alle tasteinstrumenter (det moderne klaver inkl.), da man som musiker har kontakt med strengen både under anslaget og fortsat mens tonen lyder - det er således muligt at lave vibrato - kaldet "bebung". Mekanikken har dog sin begrænsning i at instrumentet er meget svagt - generelt fra ''ppp'' til ''p'', og således ikke velegnet til andet end solomusik.
 
For at skabe størst volumen er klavichordet dobbelt- eller tripelstrenget. Større instrumenter anvender også et ekstra sæt strenge, der klinger en oktav højere til at forbedre bassen i instrumentet. Da tonens frekvens afhænger af, hvor på strengen den anslåes, kan flere toner frembringes med ''samme'' streng. Dette økonomiske princip kaldes "bundet" og anvendes i små instrumenter. Det er således ikke muligt at spille to toner som er "bundne" samtidigt (sædvanligvis sekunder), hvilket stiller nogen krav til udøveren. StoreDer instrumenterfindes erbåde "ubundne"dobbeltbundne (hverog tasttripelbundne harinstrumenter sin- egensidstenævnte streng),vanskeliggører menenhver erform vanligvisfor svagerekromatiske end små instrumenterforløb.
 
Instrumenter med strot toneomfang er "ubundne" (hver tast har sin egen streng), men er ofte svagere end små instrumenter.
 
==Toneomfang==
Instrumenter til omkring år 1700 havde et omfang på 3½ eller 4 oktaver, dvs. C-c''' (med eller uden [[kort oktav]]. I det 18. årh. blev dette udvidet til C-f''' og F'-f'''. Se under [[klaviatur]] for beskrivelse af toneomfang.
 
==Stemning==
Klavichordet stemmes på samme måde som et [[cembalo]]. Dog vil bundne instrumenter (se overfor) have visse begrænsninger i stemning, da flere tangenter anvender samme streng og intervallet dermed er låst, til den eksakte afstand mellem tangenterne bagpå tasterne.
 
==Spilleteknik==
For at skabe størst volumen er klavichordet dobbelt- eller tripelstrenget. Større instrumenter anvender også et ekstra sæt strenge, der klinger en oktav højere til at forbedre bassen i instrumentet. Da tonens frekvens afhænger af, hvor på strengen den anslåes, kan flere toner frembringes med ''samme'' streng. Dette økonomiske princip kaldes "bundet" og anvendes i små instrumenter. Det er således ikke muligt at spille to toner som er "bundne" samtidigt (sædvanligvis sekunder), hvilket stiller nogen krav til udøveren. Store instrumenter er "ubundne" (hver tast har sin egen streng), men er vanligvis svagere end små instrumenter.
Generelt gælder samme overvejelser om [[fingersætning]] som for andre tidlige tasteinstrumenter ([[cembalo]] og [[orgel]]), men der kræves en særlig teknik, da man med fingerene holder kontakt med strengene fra ansats til dæmpning. Dermed kan man lave vibrato "bebung" og artikulationsmuligheder er større end for noget andet tasteinstrument. Derfor er klavichordet også idag et yndet øveinstrument.
 
==Musikeksempler==
Line 15 ⟶ 29:
Se også under "Eksterne henvisninger"
 
==AnvendelseRepertoire==
Instrumentet har været meget anvendt fra renæssancen og op gennem barokken, men altid som soloinstrument pga. den begrænsede volumen. Da man tidligere ikke altid skelnede mellem hvilket tasteinstrument musikken blev skrevet til, har meget orgellitteratur og cembalolitteratur været spillet på klavichord. Det har også meget ofte været anvendt som øveinstrument for organister.
Måske pga. instrumentets intime klang var klavichordet et elsket instrument, især i det 18. århundrede i TysklandNordtyskland, Danmark og Sverige, hvor der findes et utal af bevarede instrumenter og for måske især Sverige, hvor det udvikledes til sit klimaks i anden halvdel af det 18. årh. Sidste klavichord blev i Sverige bygget efter år 1830, hvilket viser at det fandt anvendelse lang tid efter introduktionen af [[klaver]]et - i Tyskland gik det af mode omkring år 1800. Komponister som [[Carl Philipp Emanuel Bach]], [[Christoph Willibald Gluck]], [[Johann Gottlieb Graun]] og [[Daniel Gottlob Türk]] værdsatte klavichordet over andre tasteinstrumenter. Klavichordet var også meget anvendt som øveinstrument for organister.
 
Klavichordet benyttes ved fremførelse af [[renæssancemusik|renæssance-]] og [[barokmusik]]. Der findes en moderne elektronisk form for klavichord, kaldet [[clavinet]].