Temperament: Forskelle mellem versioner

Et musikinstrument som et [[klaver]], der er beregnet til at fremføre flerstemmig musik, ønsker vi stemt, således at vi kan spille rent i alle tonearter[[toneart]]er. Dette betyder at de kendte [[toneinterval]]ler: tertser[[terts]]er, kvinter[[kvint]]er, oktaver[[oktav]]er mv. alle skal stemmes rene. Dette kan overraskende '''ikke''' lade sig gøre på samme tid, derfor har man gennem tiden arbejdet med forskellige varianter af stemninger, kaldet ''temperamenter''.

ToEt tonerinterval ersiges reneat være ''rent'' (som vi mennesker opfatter det), hvis der ikke høres rytmiske svævninger, når de to toner spilles samtidigt.

Problemet med at stemme flere intervaller rene samtidigt har været kendt siden antikken. Et interval kaldes forholdet i den vestlige musiktradition mellem to toner der stemmer, fx en [[kvart]], en [[kvint]] eller en [[oktav]].

Et interval kan udtrykkes som et forhold mellem frekvenserne[[frekvens]]erne for de to toner: (se også artikel om [[toneinterval]])

Dette kan vises ved at lave et instrument med een streng ([[monochord]]) og måle strenglængderne for tonerne i et interval. Strenglænderne vil så modsvare forholdet (hvis strengen har samme spænding). Dette blev allerede opdaget i antikkens Grækenland af [[Pythagoras]].

Forskellen mellem de tre tertser og oktavoktaven, hvor de tre tertser tilsammen giver for lidt, kaldes ''diësis''.

Det samme kan vises for andre intervaller: fire på hinanden følgende kvinter: 3/2 * 3/2 * 3/2 * 3/2 = 81/16, mens to oktaver + en stor terts: 2/1 * 2/1 * 5/4 kun giver 80/16. Denne forskel kaldes det ''syntoniske komma''.

Tolv på hinanden følgende kvinter (3/2)¹²=129.75 giver et interval, som er lidt større end 7 oktaver (2/1)⁷=128. Dette kaldes det ''pythegoriskepythegoræiske komma''. Dette betyder i praksis at hvis man stemmer rene kvinter hele vejen rundt efter [[kvintcirklen]] vil man ende på en tone som er en anelse højere end grundtonen.

At løse dette problem, således at man frit vil kunne spille i alle tonearter[[toneart]]er har der været arbejdet på siden tasteinstrumenternes opfindelse, tilbage i middelalderen. Som udgangspunkt har oktaverne altid været stemt rene.

'''Ligesvævende temperament''': Siden 1900 har denne været almindligt anvendt til klaverer mv. I den ligesvævende stemning er alle intervaller lige falske, hvilket bevirker at tonearterne taber deres forskellighed. At intervallerne ikke er rene høres ikke så tydeligt på et [[klaver]] som på fx et [[orgel]] og et [[cembalo]].

Det har naturlgvis stor betydning om intervaller er rene og skarpe, eller lidt falske. Musikken i rennæssancen og barokken udnyttede dette og derfor lyder musikstykkerne fra denne periode anderledes, hvis instrumenterne er stemt med brug af et passende temperement. Idag anvendes de tidligere temperamenter ved fremførelse af tidlig musik, mens ligesvævende stemningen anvendes til al anden musik. Det er væsentlig vanskeligere at stemme den ligesvævende stemning korrekt, da øret søger mod de rene intervaller. Derfor anvendes næsten altid en [[tuner]]. Der findes også tunere til mange forskellige tidlige temperamenter.

Hør det samme stykke musik af [[Cabezon]]: [[Canto del Caballero]], spillet på cembalo stemt i to forskellige temperamenter.