Klavichord: Forskelle mellem versioner

Klavichordets mekanik består af et sæt taster (udlagt som et normalt [[klaviatur]]), hver forsynet med en såkaldt ''tangent'' stående på bagenden af tasten. Tangenten er lavet af messing el. lign. og anslår strengen, når tasten trykkes ned. I modsætning til [[piano|klaveret]] forbliver tangenten i kontakt med strengen, mens strengen svinger. Når en streng bringes i svingninger af tangenten, deles strengen i to dele af tangenten. Hver del vil svinge med en frekvens afhængig af strengedelens frie længde. På klavichordet er den ene del permanent dæmpet af filt flettet *mellem strengene, mens den anden vil svinge med tonens frekvens.

Når en streng bringes i svingninger af tangenten, deles strengen i to dele af tangenten. Hver del vil svinge med en frekvens afhængig af strengedelens frie længde. På klavichordet er den ene del permanent dæmpet af filt flettet *mellem strengene, mens den anden vil svinge med tonens frekvens. Når tasten slippes vil filtet dæmpe hele strengen. Denne simple mekanik giver den tætteste kontakt til tonefrembringelsen for alle tasteinstrumenter (det moderne klaver inkl.), da man som musiker har kontakt med strengen både under anslaget og fortsat mens tonen lyder - det er således muligt at lave vibrato. Mekanikken har dog sin begrænsning i at instrumentet er meget svagt - generelt fra ''ppp'' til ''p'', og således ikke velegnet til andet end solomusik.