Klavichord: Forskelle mellem versioner

For at skabe størst volumen er klavichordet dobbelt- eller tripelstrenget. Større instrumenter anvender også et ekstra sæt strenge, der klinger en oktav højere til at forbedre bassen i instrumentet. Da tonens frekvens afhænger af, hvor på strengen den anslåes, kan flere toner frembringes med ''samme'' streng. Dette økonomiske princip kaldes "bundet" og anvendes i små instrumenter. Det er således ikke muligt at spille to toner som er "bundne" samtidigt (sædvanligvis sekunder), hvilket stiller nogen krav til udøveren. Der findes både dobbeltbundne og tripelbundne instrumenter - sidstenævnte vanskeliggørervanskeliggør enhver form for kromatiske forløb.

Generelt gælder samme overvejelser om [[fingersætning]] som for andre tidlige tasteinstrumenter ([[cembalo]] og [[orgel]]), men der kræves en særlig teknik, da man med fingerene holder kontakt med strengene fra ansats til dæmpning. Dermed kan man lave vibrato "bebung" og artikulationsmuligheder er større end for noget andet tasteinstrument. Derfor er klavichordet også idagi dag et yndet øveinstrument.