Joachim Æmilius Bang: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: == '''Joachim Emilius Bang''' (1750 -1827) kaptajn og købmand/partsreder, maritimt kommitteret medlem af byens råd og møller i Holbæk. == Blandt hans fremmeste bedrifter står bl.a. ...
(Ingen forskel)

Versionen fra 6. sep. 2008, 22:40

Joachim Emilius Bang (1750 -1827) kaptajn og købmand/partsreder, maritimt kommitteret medlem af byens råd og møller i Holbæk.

Blandt hans fremmeste bedrifter står bl.a. udrustningen af et Holbæk kaperfartøj og opbringelsen af flere priser til Holbæk Havn, som regeringens svar på det forsmædelige nederlag til England 1807, hvor de engelske orlogsskibe blev angrebet af små slet udrustede skibe, der i ly af mørkets frembrud søgte at borde de engelske skibe, der efterhånden lærte at tage vare på skib og last. Byen har kronede dage, da J.E. Bang i 1789 køber en købmandsgård i Ahlgade af justitsråd C. D. Lunn. Det er den gård, der i dag står som en del af Holbæk Museum.

I 1803 køber J.E. Bang den gamle slotsbanke, i dag Slotscentret, hvor ruinerne af Holbæk Slot var beliggende i alt 44 tdr. land. Joakim Æmilius Bang opfører først og fremmest en mølle, der får navnet Holbæk Slotsmølle. Derefter påbegynder han opførelsen af en bygning, dér hvor det gamle i Svenskekrigen 1658 nedbrændte Holbæk Slot havde ligget. Det er det nuværende Odd Fellow palæ i Holbæk.

Hans far var kammerråd Niels Christian Bang (1699-1760) kgl. Forvalter ved De Kgl. Godser i Odsherred og gift med Ulrica Eleonore Svane (+ 1792 i Egebjerggd). Den yngste faster Cathrine Marie Bang var i 1792 gift med Johan Grundtvig sognepræst i Udby (og Orløv) ved Vordingborg, der fik sønnen Nicolai Frederik Severin Grundtvig.