Lokalplan: Forskelle mellem versioner

'''Lokalplan''' er betegnelsen på en type plan, som [[kommunalbestyrelse]]r udarbejder for anvendelsen af et område.

 

I en lokalplan kan - og i nogle tilfælde skal - en kommunalbestyrelse fastsætte bindende bestemmelser for et (bestemt afgrænset) område.

 

Der er ikke i [[planloven]] nogen fast regel for, hvornår lokalplaner skal udarbejdes. Det helt afgørende er, om en ønsket ny aktivitet er en '''''større ændring''''' i forhold til de eksisterende lovlige forhold på stedet. En kommunalbestyrelse kan til enhver tid vedtage at gennemføre en lokalplan for et givet område. Områdets størrelse kan variere fra en meget lille del af en ejendom til – i princippet (men ikke praktisk gennemførligt) – hele [[kommune]]n.

 

Blandt formålene med at udarbejde lokalplaner er, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet med den detaljerede udformning af vores omgivelser. Lokalplaner indeholder – med grundlag i kommuneplanen og andre planer – detaljerede bestemmelser for eksempel om, hvordan et område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. En lokalplan koster en hel del at udarbejde og tager normalt omkring et halvt år at gennemføre - vel at mærke fra det tidspunkt man ved, hvad indholdet i det væsentlige skal være. Derfor udarbejdes lokalplaner som regel kun, når det er nødvendigt; det der populært kaldes '''''lokalplanpligt'''''.

 

Det er kun kommunalbestyrelser ([[byråd]]), der kan gennemføre lokalplaner. Hvis et lokalplanpligtigt ønske er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal udarbejdelsen af lokalplanen fremmes mest muligt. I den slags tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog forlange at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til at udarbejde planen (Planlovens § 13 stk. 2-3). Bistanden vil typisk bestå i hel eller delvis betaling af honorar til et konsulentfirma.

 

==Lokalplaners retsvirkninger==

Lokalplaners bindende virkning på ejerens dispositionsret er af hvis-så typen. Dvs. ejeren er ikke forpligtet til at ændre eksisterende lovlige forhold. Men hvis han/hun ændrer på noget, så må det ikke ske i strid med planen.

 

Retsvirkninger af lokalplaner kan lidt mere detaljeret beskrives sådan:

 

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme i området kan fortsætte som hidtil. En lokalplan medfører ikke i sig selv krav om, at de anlæg med videre, der er indeholdt i planen, skal etableres (ingen „handlepligt“). Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke ændrer den karakter af det område, lokalplanen tilstræber. Mere væsentlige afvigelser kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan. Eventuelle private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.

 

Lokalplaner blev introduceret den 1. februar [[1977]], da [[Kommuneplanloven]] ([[1975]]) trådte i kraft. Lokalplanernes forgængere før 1977 var især (partielle) [[byplanvedtægt]]er, udarbejdet efter de tidligere [[byplanlov]]e. Desuden kunne og kan [[fredningskendelse]]r indeholde bindende bestemmelser for ejendomme. Tidligere blev en del af den slags bestemmelser som nu står i lokalplaner, håndhævet ved hjælp af private [[deklaration]]er ([[servitut]]ter). Der bliver udarbejdet cirka 1000 lokalplaner om året i [[Danmark]].

 

*[[Byplanvedtægt]]

*[[Fredningsdeklaration]]

*[[Naturbeskyttelseslov]]en

 

*[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13152 Planloven (Retsinformation)]