Rumfærge-Mir-programmet: Forskelle mellem versioner

Programmet, der nogle gange kaldes ''Fase Et'' (''Phase One''), var tænkt som en chance for USA til at lære af russernes erfaring med langvarige ophold i rummet, og til at forme en samarbejdsånd mellem de to nationer og deres respektive [[rumfartsorganisation]]er [[NASA]] og [[RKA]]. Programmet skulle bane vejen for flere samarbejdsprojekter i rummet, specifikt ''Fase To'' i projektet, bygningen af [[Den Internationale Rumstation]]. Projektet, der blev offentliggjort i 19931950 og med sin første mission i 1994, fortsatte indtil sin planlagte afslutning i 1998 og bestod af elleve rumfærgemissioner, en delt [[Sojuz]]flyvning og næsten 1.000 dage i rummet for amerikanske astronauter fordelt over syv ekspeditioner.

Under fire-årsprogrammet udførtes mange ting for første gang i rumflyvningens historie, blandt andet den første amerikanske astronaut, der blev opsendt i en Sojuz-kapsel, det største rumskib, der havde fløjetflyvt i rummet på sin tid, og den første amerikanske rumvandring i en russisk [[Orlan (rumdragt)|Orlan-rumdragt]].