[[Image:Landon-IcarusandDaedalus.jpg|right|thumb|250px|Icarus og Daedalus]]
{{flyt|Ikaros}}
'''Icarus''' ([[græsk mytologi]]) var søn af [[Dædalus]].
'''Ikaros''' (eller '''Icarus''' ) er en sagnfigur i den [[Græsk mytologi|græske mytologi]].
Ifølge historien skulle Daedalus og hans søn Icarus være i fanget på øen [[Kreta]], ved [[Grækenland]]. Der var ikke mulighed for at stikke af fra øen, idet at kongen [[Minos]] tjekkede hver eneste båd der afgik. Derfor udtænkte Daedalus at kunne flyve fra øen; så han bandt fjer sammen med voks og tråd, så der blev dannet et sæt vinger til dem begge.
[[Billede:Daedalus und Ikarus MK1888.png|thumb|180px|left|Dædalus og Ikarus, relief i Villa Albani, Rom]]
Daedalus havde advaret sønnen om ikke at flyve for højt eller for lavt. Icarus fløj alligevel for højt så solen smeltede vokset mellem fjerene, så han styrtede i havet. Faderen, Daedalus var meget ulykkelig over hans barns død, men det lykkedes ham alligevel at flyve sikkert til en anden ø, [[Sicilien]] ([[Italien]]).
Ifølge historien skulle Ikaros' far, [[Dædalus]] (eller Daedalus), have bygget [[labyrint]]en til [[Minotauros|Minotauren]]. For at undgå at Dædalus afslørede labyrintens hemmelighed, holdt kongen [[Minos]] Dædalus og Ikaros fanget på [[Kreta]] i Grækenland. Der var ikke mulighed for at stikke af fra øen, idet Minos tjekkede hver eneste båd der afgik. Derfor udtænkte Daedalus at kunne flyve fra øen; så han bandt [[fjer]] sammen med [[voks]] og tråd, så der blev dannet et sæt vinger til dem hver af voks, så de kunne flygte.
{{QA-afsnit}}
____________________________________________________________
Dædalus havde advaret sønnen om ikke at flyve for højt eller for lavt. Ikaros fløj alligevel for højt så solen smeltede vokset mellem fjerene, så han styrtede i havet og døde. Faderen, Dædalus var meget ulykkelig over hans barns død, men det lykkedes ham alligevel at flyve sikkert til en anden ø, [[Sicilien]], ([[Italien]]).
[[Kategori:Personer i græsk mytologi]]
Orindelig tekst (Oversat til dansk):
[[br:Ikaros]]
DAEDALUS OG ICARUS
[[ca:Ícar]]
[[cs:Íkaros]]
Daedalus følte nu lede ved Kreta og ved sin lange
[[de:Ikarus]]
forvisning og længtes efter den stad, han var født i. Men havet
[[el:Ίκαρος]]
spærrede vejen: 'ja, han kan lukke," sagde han, "både
[[en:Icarus]]
søen og landet, men himlen er åben. Og det er så vejen!
[[es:Ícaro]]
Minos kan udøve magt overalt ‑ undtagen i luften."
[[fa:ایکاروس]]
[[fi:Ikaros]]
Så sætter han ind på at ændre naturen og finde sig nye
[[fr:Icare]]
tekniske veje. Han sætter da fjer i rad og i række,
[[he:איקארוס]]
lang efter kort og en lang efter den, der så er den korte,
[[hu:Ikarosz]]
ligesom op i en skråning. Engang blev den landlige fløjtes
[[is:Íkaros]]
ulige rør monteret således i stigende længde.
[[it:Icaro]]
[[ja:イカロス]]
De midterste rader syr han med hør, og raden i bunden
[[la:Icarus]]
limer han sammen med voks og lader dem krumme sig sagte
[[mk:Икар]]
ligesom rigtige vinger.
[[nl:Icarus]]
[[no:Ikaros]]
Og hos sig har han sin lille Icarus.
[[pl:Ikar]]
Leende jagter han fjer, der flagrer i trækken
[[pt:Ícaro]]
eller tar lysegult voks og prøver at modellere.
[[ro:Icar]]
Lidet aner han, det er sin død, han holder i hånden.
[[ru:Икар]]
Han leger så sødt og så barnligt og går sin fader i vejen.
[[simple:Icarus]]
[[sl:Ikar (mitologija)]]
Da Daedalus endelig havde lagt sidste hånd på sit arbejd,
[[sv:Ikaros]]
lod han et vingepar løfte sin krop, og med slagene af det
[[th:อีคารัส]]
hang han deroppe og svæved i luften. Så giver han drengen
[[tr:İkarus]]
denne formaning:
[[zh:伊卡洛斯]]
“Husk, at du altid skal flyve i midten,
Icarus, så at du ikke går enten for lavt og får vingen
vædet af bølgen, eller for højt, så den svides af solen!
Flyv midt imellem de to! ‑ Og lad vær' med at se på Bootes,
Storebjørns stjerner eller på sværdet, Orion har draget.
Hold dig til mig under rejsen!" Han gav ham et sæt af de nye
vinger på skulderen og instruktion i kunsten at flyve.
Tårerne triller dog ned ad hans furede kinder, imedens,
hans faderhånd skælver. Så kysser han drengen på kinden (og dét kys
skulle jo blive det sidste!) og svinger sig op på sin vinge,
flyver i spidsen, bekymret og bange, ligesom fuglen,
der lader sin pjuskede unge ta springet fra kanten af reden.
Han beder ham følge sig, lærer ham ‑ men til hans ulykke! ‑ kunsten,
slår med sin vinge og ser sig imedens tilbage på sønnens.
Mangen en fisker, der sidder og meder med stangen, der dirrer,
mangen en hyrde med hånden om staven og mangen en bonde
med hånden på ploven ser dem forbavset og tænker, at siden
de flyver, er det nok guder.
Til venstre havde de Junos,
hellige Samos ‑ for længst var Delos og Paros passeret.
Til højre lå nu Lebinthos og hormingeøen Calymne,
da drengen, forledt af spænding og fart, forlader sin fader
og i sin lyst til at komme til himmels stiger og stiger.
Da han kom nær til den brændende sol, begyndte dens stråler
at smelte det duftende voks, der var det, der holdt vingerne sammen.
Snart var det væk, og han slog med armene blottet og kunne
uden sit vingefang ikke få hold på en bærende brise.
Hans stemme, der råber på far, bliver kvalt i den blånende bølge,
som fik sit navn, det Ikariske hav, til minde om drengen
Icarus!" kalder hans fader, den stakkel, der ikke er far mer,
"Icarus! Hvor er du henne? Og hvor skal jeg lede?" og medens
han råber 'Icarus!', ser han fjerene flyde på vandet,
forbander sin tekniske kunnen og steder den døde til hvile.
Øen med graven har navn efter den, der begravedes på den.
|