Versionen fra 23. okt. 2007, 16:53 redigér SieBot (diskussion \| bidrag) 97.842 edits m robot Tilføjer: pl:Komórki parzydełkowe ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. sep. 2008, 14:11 redigér fjern redigering 80.162.227.137 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Billede:E quadricolour Cnidae 3 Aka Dec 04 Mag600 LOWRES.jpg\|thumb\|300px\|Lysmikroskopibillede af en gruppe nældeceller affyret af en tropisk klovnfisksøanemone.]] [[Polypdyr]] <ref>Fra bogen Arvedlund, M., Hermansen, T.D. 2007. ''Det Tropiske Koralrevs Biologi.'' 230 sider. Reef Consultants Publishing. ISBN 978-87-92091-00-0. Gengivet med tilladelse.</ref>.▼ [[Polypdyr]] bærer alle enestående celler kaldet '''nældeceller''', der kan stikke og dræbe andre dyr. Nældeceller findes bl.a. på polypdyrs tentakler. Når man bliver brændt af en brandmand, er det nældecellerne man mærker. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for ''cnidae'', som derfor har givet den taksonomiske række polypdyr sit navn - Cnidaria. Nældeceller findes kun hos polypdyr. Der er identificeret tre hovedtyper og mange forskellige undertyper af nældeceller. De tre hovedtyper kaldes videnskabeligt for nematocyster, cnidocyster og ptychocyster. Nogle polypdyrs nældeceller er giftige for mennesker. Dette gælder bl.a. den berygtede havhveps, som der findes flere forskellige arter af (slægten ''Chironex''). Havhvepse findes bl.a. ud for Australiens kyster i perioden november til maj. Havhvepse findes også i havet ud for mange lande i bl.a. Sydøstasien. ▲<ref>Fra bogen Arvedlund, M., Hermansen, T.D. 2007. ''Det Tropiske Koralrevs Biologi.'' 230 sider. Reef Consultants Publishing. ISBN 978-87-92091-00-0. Gengivet med tilladelse.</ref>. ==Litteratur==

Nældecelle: Forskelle mellem versioner