Træl: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Haabet (diskussion | bidrag)
det kan ikke blive godt, når ingen ved noget.
Haabet (diskussion | bidrag)
skrive
Linje 7:
Grunden til, at man ikke lænkede trællene var nok, at man hellere solgte en træl, man ikke kunne sammen med, end at lænke ham, så at han ikke kunne lave noget. Lænker var også dyre.
 
En araber siger at nordboerne i Rusland normalt behandlede trællene godt.
Men ellers blev trælle for det meste behandlet godt, dels af frygt for oprør og flugt, og dels i et håb for at de ville beskytte deres [[herre]], i de endeløse slægtsfejder.
 
Hovedårsagen til at trællene blev frigivet var, at trælle over 26 år var svære at sælge. I nogen (mange?) tilfælde solgte herren en træl-kvinde til den frigivende træl, så at han kunne gifte sig og få sin eget husmandsted. Den frigivnde '''træl''' betalte så for træl-kvinden, ved at arbejde for sin tidlige ejer.
 
Der var en enkel fordel ved at være træl i [[vikingetid]]en, den fordel at man normalt ikke var offer i slægtsfejderne, da trælle ikke måtte bære våben, så var det umoralsk at dræbe en, som ikke måtte være bevæbnet.
 
Det var frivilgt om en træl ville følge sin here i døden, selvom trællen ikke kunne skifte mening efter at have sagt ja til dette. Denne oplysning er måske ikke troværdig for nutids mennesker, men det var nok ikke de kvikeste man kunne lokke til det dette. Dels kunne folk lide af kroniske smærter eller depressioner så de havde lyst til at dø.
 
Bortløbende trælle blev altid dræbt hvis de blev fanget.