Stævningsskov: Forskelle mellem versioner

'''Stævningsskoven''' er den tidligste kendte form for [[skovdrift]] i [[Danmark]]. Den kan spores tilbage til [[stenalder]]en i Danmark og i andre dele af [[Europa (verdensdel)|Europa]] endnu længere tilbage<ref>[http://www.lejrecenter.dk/FISKEGAERDERNE-FRA-BONDESTENALDEREN.337.0.html] Fund''Fiskegærderne fra bondestenalderen'' - projektbeskrivelse fra Lejre Forsøgscenter med beskrivelse af fund, der beviser brug af stævning]</ref>. Stævningsskove er kendetegnet ved at være meget artsrige, i gennemsnit findes der i [[Fyn]]s stævningsskove, der dækker i alt 335 ha (1989), ca. 15 forskellige træarter pr. stævningsskov.

Stævningsskove er baseret på [[løvtræeløvtræer]]rss evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af [[bæver]]e, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Denne form for drift giver en meget lysåben [[lavskov]] med en yderst frodig bundvegetation. For at undgå at stævningsskoven udvikler sig til [[højskov]], med en stor skygning, der ødelægger den frodige bundvegetation, skal stævningsskoven stævnes jævnligt ( med ca. 15 - 20 års intervaller ). Stævningsskove er derfor normalt flere hundrede år gamle, selvom trævæksten umiddelbart ikke ser ret gammel ud.