FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Ejerskab: sprog-ret i billedtekst |
m +billede af Peel-kommissionens forslag til hvordan konflikten kunne løses. |
||
Linje 15:
Jødisk immigration til Palæstina var i den første tid efter verdenskrigen sparsom, dels på grund af svære omstændigheder i Palæstina og mangel på tilstrækkelig opbakning til zionisme til at stå imod pionerlivets trængsler, dels på grund af manglende midler til udvikling.<ref>[http://www.zionism-israel.com/zionism_history.htm History of Zionism & Modern Israel<!-- Bot generated title -->]</ref> Men i 1930'erne med dets stigende anti-semitisme og fremkomsten af [[Adolf Hitler]] i [[Tyskland]], bragte den [[Aliyah|femte Aliyah]] jøder i betydeligt antal til Palæstine.<ref>[http://www.zionism-israel.com/dic/Fifth_Aliya.htm Fifth Aliya - definition - Zionism and Israel -Encyclopedia / Dictionary/Lexicon of Zionism/Israel/Middle East/Judaism<!-- Bot generated title -->]</ref>
Den [[24. juli]] [[1922]], i [[London]], blev betingelserne som knyttede sig til det britiske mandat i Palæstina godkendt af Folkeforbundet. Men den britiske regering besluttede på sit eget initiativ at fjerne [[Transjordanien]], som udgjorde 78 % af Palæstina-mandatets areal, fra mandatets jurisdiktion, og forme en seperat arabisk enhed vest for [[Jordan (flod)|Jordan]]-floden, [[CisJordanien]]. Dette kan betragtes som den første deling af Palæstina. Som følge heraf godkendte Folkeforbundet den [[16. september]] [[1922]] et memorandum fra Lord Balfour, som bekræftede fjernelsen af Transjordanien fra de klausuler under mandatet, som vedrørte skabelsen af et jødisk nationalt hjem og fra mandatets ansvar for at hjælpe med jødisk immigration og beboelsesområder.<ref>Sicker, 1999, p. 164.</ref>
[[Billede:Peel map pd.png|250px|right|thumb|Den britiske ''Peel kommissions'' forslag til, hvordan konflikten kunne løses]]
Den arabiske revolte 1936-9 blev udløst af stigende jødisk immigtration, og stigende arabisk nationalfølelse.Den britiske [[Peel kommissionen|Pell kommission]] foreslog et Palæstina delt mellem en lille jødisk stat (omkring 15 %), en meget større arabisk stat og en international zone.Efter at dette forslag blev afvist af den arabiske side, skiftede briterne standpunkt og søgte at begrænse jødisk indvandring til Palæstina. Dette blev betragtet som en modsigelse af betingelserne for mandatet, og en anti-humanitær katastrofe, set i lyset af den stigende forfølgelse i Europa. I førkrigsårene førte det til organiseringen af illegal immigration. Mens den lille Lehi gruppe angreb briterne, håbede ''Jewish Agency'', som repræsenterede mainstream af det zionistiske lederskab, stadig på at kunne overtale briterne til at genskabe jødiske indvandrings-rettigheder og samarbejdede med briterne i krigen mod fascismen. Da briterne insisterede på at forhindre immigration af overlevende fra Holocaust efter [[2.verdenskrig]], begyndte det jødiske samfund at gøre oprør og at føre [[guerilla]]krig. Denne krigsførsel sammen med amerikansk pres for at gøre en ende på anti-immigration politikken var afgørende faktorer, som tvang briterne til at opgive mandatet og overlade problemet til [[FN|De Forenede Nationer]].
[[FN|De Forenede Nationer]], afløseren for [[Folkeforbundet]], forsøgte at løse konflikten mellem arabere og jøder i Palæstina.
Den [[15. maj ]] [[1947]] nedsatte FN en komite, [[UNSCOP]], sammensat af repræsentanter for 11 stater. For at gøre komiteen mere neutral, var ingen af stormagterne repræsenteret. Efter at have brugt 3 måneder med høringer og undersøgelser af situationen i Palæstina, udgav UNSCOP den [[31. august]] officielt en rapport. En majoritet af de 11 nationer, ([[Canada]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Guatemala]], [[Holland]], [[Peru]], [[Sverige]], [[Uruguay]]) anbefalede dannelsen af uafhængige arabiske og jødiske stater, med Jerusalem som [[Corpus separatum|international administration]].
[[Billede:UN Partition Plan For Palestine 1947.png|300px|thumb|right|[[FN's delingsplan for Palæstina]].]] En minoritet ([[Indien]], [[Iran]], [[jugoslavien]]) støttede dannelsen af en enkelt føderal stat, som rummede både en jødisk og en arabisk delstat. [[Australien]] afstod fra at stemme. På den måde blev der stemt for en jødisk stat, selvom den ville være mindre, end den som var blevet lovet i Folkeforbundets resolution. Også for første gang, ville der blive skabt en arabisk stat i Palæstina.<ref name-glick>{{Cite news | last = Glick
| first = Caroline
| |||