Det athenske demokrati: Forskelle mellem versioner

'''Det [[athen]]ske [[demokrati]]''', der varede fra [[508 f.Kr.|508]]/[[507 f.Kr.|507 f.Kr]] til [[322 f.Kr.|322]]/[[321 f.Kr.|321 f.Kr]] er det bedst kendte eksempel i historien på ''[[direkte demokrati]]'' i modsætning til den [[Repræsentativt demokrati|repræsentative]] eller [[Parlamentarisme|parlamentariske]] form for demokrati.

== Ideologi ==

Hvor demokratiet i dag bliver betragtet som et selvindlysende gode, var denne styreform i [[antikken]] både omdiskuteret og ofte kritiseret af såvel [[oligarki|oligarker]] som [[filosofi|filosoffer]]. Demokraterne selv derimod anså demokratiet som en garant for, at [[lov (jura)|lovloven]]en skulle herske, og de anså ligesom moderne demokrater de demokratiske [[ideal]]er [[frihed]] og [[lighed]] som helt fundamentale og anså demokratiet for at være den styreform, der bedst kunne opfylde disse idealer. Demokratiet blev endda guddommeliggjort, og i det [[4. århundrede f.Kr.]] ofrede man til gudinden demokratia.

*Demokrati ('''δημοκρατίαδημοκρατία''') kommer af [[græsk]] og betyder folkets (''δήμοςδήμος, ''démos'') styre (''κρατίακρατία, ''kratía''), og alle afgørelser på folkeforsamlingen blev indledt med ”det”det blev besluttet af folket”folket” (''edoxe to demo''). Når en athensk demokrat sagde folket, mente han hele borgerbefolkningen, selvom det kun var et mindretal, der dukkede op til folkeforsamlingerne.

*Det fundamentale demokratiske ideal var frihed, som havde to aspekter: politisk frihed, at deltage i de demokratiske institutioner, og individuel frihed, at leve som man ønskede. Det vigtigste aspekt af friheden var ”ytringsfrihed””ytringsfrihed” (''parrhesia''), hvilket i den offentlige sfære var retten til at stille sig op og tale til sine medborgere i de politiske forsamlinger, og i privatsfæren var det retten for enhver til at tale frit. Kritikerne anså derimod den demokratiske frihed som førende til ligegyldighed over for loven og anarki (Pl. ''Resp''. 557b-558c).

== Institutioner ==

#at starte en politisk process (''eisangelia'') ved at udpege et kollegie af dommere.

*Af andre vigtige embedskollegier var der de 10 generaler (''strategoi''), der blev valgt på folkeforsamlingen, og som ledede hæren og flåden. Derudover var der de 9 [[arkont]]er, der i de fleste private og offentlige retssager indkaldte og ledede folkedomstolene, og som også førte tilsyn med de større festivaller, som dionysierne (''dionysia'') og de panathenensiske lege ''panathenaea''.

*I alle politiske og retslige sager var initiativet overladt den enkelte borger, og på ethvert tidspunkt må der have været omkring 1000 aktive borgere, der talte og foreslog ''nomoi'' og ''psephismata'' på folkeforsamlingen, eller som anklagere ved folkedomstolene. Men det var en mindre gruppe ''[[rhetor]]er'' på en ca. 20 stykker, der på professionel basis ofte satte den politiske dagsorden. De borgere, der var almindeligt aktive, blev i stedet kaldt ''idiotes'', hvilket både havde positive og negative [[konnotation]]er. Der var ingen politiske [[Politisk_parti|Politisk parti|partier]]er, og borgerne fulgte ikke bare politikerne blindt. Men alligevel var der ledere, der med deres [[karisma]] og veltalenhed kunne dominere folkeforsamlingen i længere perioder, sådan som [[Perikles]] gjorde fra [[443 f.Kr.]] til [[429 f.Kr.]] og [[Demosthenes]] fra [[341 f.Kr.]] til [[338 f.Kr.]].

== Se også ==

== Litteratur ==

*[[Mogens Herman Hansen|Hansen, Mogens Herman]]. ''The Athenian Democracy in the Age of Demosthenes'', Oxford (1998), ISBN 1-85399-585-1.

[[Kategori:Politiske systemerStyreformer]]