|
En '''borgmester''' er den øverste administrative og [[politisk]]e [[leder (førerskab)|leder]] i en [[kommune]] såvel i Danmark som i udlandet. Borgmesteren vælges enten direkte af vælgerne eller af medlemmerne af kommunens folkevalgte forsamling.
==Borgmestre i Danmark==
I Danmark vælges borgmestrene af kommunalbestyrelsen/byrådet som led i den konstituering, der foregår umiddelbart efter kommunalvalgets afholdelse. Det sker ved simpelt flertal, således at den største [[valggruppe]] kan udpege borgmesteren. Borgmesteren er udover at være leder af kommunalbestyrelsen/byrådet også født formand for kommunens økonomiudvalg, der træffer de overordnede økonomiske dispositioner i kommunen.
I [[København]] hedder den øverste politiske leder imidlertid [[overborgmester]], mens en [[borgmester]] er leder af et bestemt [[forvaltningsområde]], f.eks. skoleområdet.
Ordet kom ind i dansk sprogbrug via [[plattysk]] i [[middelalderen]] som en betegnelse for formanden i [[købstad|købstædernes]] råd. En sådan formand omtales første gang i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] i [[1342]] under den [[latin]]ske titel ''proconsul'' og kort efter også andetsteds, og i hvert fald siden begyndelsen af [[1400-tallet]] blev borgmester og råd den stående benævnelse på [[magistrat]]en i byerne. Der fandtes dengang i almindelighed to borgmestre i hver by (København og [[Malmø]] fik senere endog fire), og embederne blev vistnok besat ved valg af rådmændene i forening med [[borger]]skabet. Dog begyndte [[konge]]n snart at forbeholde sig en stadfæstelses- eller indsættelsesret, og denne udvikling fortsattes efter [[reformationen]], således at borgmesteren efterhånden fra at være en borgerlig gik over til at blive en kongelig [[embedsmand]]. Efter [[1660]] blev det slået fast, at borgmesteren skulle udnævnes af kongen, men ved den [[1682]] gennemførte store reduktion af øvrighedspersonernes antal forsvandt stillingen tillige med hele rådet i omtrent halvdelen af købstæderne, hvor [[byfoged]]en i fremtiden skulle besørge magistratsforretningerne. På denne vej gik man senere videre, så at det efterhånden blev en sjælden undtagelse, at en købstad havde en særlig fra byfogeden forskellig magistrat. I [[1915]] fandtes en sådan således kun i København, [[Helsingør]], [[Odense]], [[Ålborg]], [[Randers]], [[Århus]] og [[Esbjerg]] og bestod her kun af en enkelte borgmester, idet de øvrige borgmestre og rådmænd i tidens løb var forsvundet.
Imidlertid blev det med loven om købstadskommuner af [[26. maj]] [[1868]] bestemt, at disse skulle styres af et [[byråd]] med et antal valgte medlemmer og en af kongen beskikket borgmester som formand. Betegnelsen borgmester kunne derfor i en årrække både være en øvrighedsperson og formanden for byrådet. I [[sognekommune]]rne begyndte man fra [[1920'erne]] enkelte steder også at bruge betegnelsen borgmester om [[sognerådsformand]]en, og med [[kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] i [[1970]] kom [[kommunalbestyrelse]]ns formænd overalt til at hedde borgmestre. Ved samme lejlighed fik den politiske og administrative leder i et [[amt]] titel af [[amtsborgmester]].
Siden [[kommunalreformen (2007)|strukturreformen i 2007]] har Danmark haft 98 borgmestre.
== Se også ==
* [[Regionsrådsformand]]
* [[Amtsborgmester]]
{{Samfstub}}
[[Kategori:Politiske embeder]]
[[bg:Кмет]]
[[cs:Starosta]]
[[de:Bürgermeister]]
[[en:Mayor]]
[[eo:Urbestro]]
[[es:Presidente municipal]]
[[fr:Maire]]
[[fy:Boargemaster]]
[[he:ראש עירייה]]
[[hu:Polgármester]]
[[id:Walikota]]
[[it:Sindaco]]
[[ja:首長]]
[[lt:Burmistras]]
[[nl:Burgemeester]]
[[nn:Ordførar]]
[[no:Ordfører]]
[[pl:Burmistrz]]
[[pt:Prefeito]]
[[sk:Starosta]]
[[sl:Župan]]
[[sv:Borgmästare]]
[[zh:市长]]
| 