Elasticitet (økonomi): Forskelle mellem versioner

Dette resultat er især interessant fordi, at de fleste efterspørgselskurver ikke har den samme elasticitet over det hele. For eksempel er en lineær efterspørgselskurve i følgende rækkefølge både elastisk, enhedselastisk og uelastisk alt efter hvor på kurven man befinder sig. Dette skyldes at ratioen mellem prisen og mængden (og derfor den ''procentvise'' ændring) forandrer sig i løbet af kurven, mens at hældningen er konstant. Deraf kan det også sluttes, at en monopolist, der har en lineær afsætningskurve, har den største indtægt, der hvor egenpriselasticitet er enhedselastisk (da det enten ellers ville kunne betale sig at sætte prisen op eller ned).

 

 

Selvom udgangspunkter er det samme mht. pris og mængde, kan efterspørgslens priselasticitet i udgangspunktet altså være afgørende for om prisstigninger øger eller formindsker det samlede forbrug.

 

 

Overstående figur viser hvordan, at en produktivitetsstigning (hvor udbudskurven rykker til højre) i første omgang (hvor efterspørgslens priselasticitet er ret uelastisk) fører til et kraftigt prisfald, men at prisen på længere sigt (hvor efterspørgslens priselasticitet er mere uelastisk) stiger lidt igen, men at mængden samtidig også stiger mere på lang sigt. På kort sigt fører produktivitetsstigningen altså til mindre samlede indtægter (da 150 * 5 < 250 * 4), mens den på længere sigt fører til større samlede indtægter (da 200 * 700 > 250 *4).