Sortlegeme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 6:
Et tilnærmet sortlegeme kan fremstilles i materialer som absorberer lys. Det mørkeste stof man kender er fremstillet af nanostrukturer af [[kulstof]] og det absorberer over 99,9% af det indfaldende lys. Til sammenligning absorberer almindelig sort maling kun 90-95%<ref>{{cite news| first=Kent| last=Krøyer| title=Verdens mørkeste materiale: Kun en promille af lyset slipper ud| work=Ingeniøren| date=onsdag 16. jan 2008| url=http://ing.dk/artikel/84716}}</ref>.
 
I stedet for at bruge "mørke materialer" kan man konstruere en lysfælde. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra og man sørger samtidig for at overfladen på indersiden er så absorberende som mulig. Man borer så et lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstendigtfuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen.
 
I begyndelsen af det 20. århundrede studerede bl.a. videnskabsmændene [[Lord Rayleigh]] og [[Max Planck]] sortlegemestråling ved hjælp af en sådan kasse. Efter dette arbejde var Planck i stand til at give en beskrivelse af intensiteten af det lys et sortlegeme udstrålede, som funktion af dets bølgelængde. Derudover var han i stand til at beskrive hvordan dets spektrum ændrede sig ved ændringer i temperaturen. Plancks arbejde med sortlegemestråling er et af de områder af fysikken, der dannede grundlag for [[Kvantemekanik|kvantemekanikken]], men dette falder uheldigvis udenfor denne artikels område.