Humanøkologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
linkfix
Linje 6:
== Humanøkologi i USA ==
 
Humanøkologiens virkefelt blev udviklet af en gruppe sociologer (Chicago-skolen) i [[USA]] efter geografen [[J. Paul Goodes]] forarbejder i begyndelsen af det 20. århundrede. Gruppen bestod af [[Robert E. Park]], [[Ernest W. Burgess]] og [[Robert D. McKenzie]], og dens arbejde blev videreudviklet af [[Howard W. Odum]] og den indiske sociolog, [[Radhakamal Mukerjee]]. I 1950'erne hørte man meget lidt til humanøkologiske undersøgelser inden for sociologien (med undtagelse af [[Amos Hawley]]), men i løbet af 1970'erne blev humanøkologiske temaer inden for sociologien igen behandlet af folk som [[William R. Catton]] og [[Riley E. Dunlap]]. Catton og Dunlaps kerneidé var, at de ville bevæge sig væk fra det [[paradigmaparadigme]] for humanøkologien, som [[Emile Durkheim]] havde opstillet, og som gik ud på, at man kun skulle forklare sociale kendsgerninger ud fra sociale kendsgerninger. I stedet ville de tilføre sociologien fysiske og biologiske faktorer som påvirkninger, der var uafhængige af socialstruktur og andre sociale forhold.
 
Dette paradigmeskifte kan beskrives som et skift væk fra den klassisk-sociologiske ''human exemptionalism paradigm'' (HEP) og hen mod en ''new ecological paradigm'' eller ''new environmental paradigm'' (NEP). Dermed menes, at menneskearten ikke længere bliver betragtet som en undtagelsesart, der kan skabe kultur og dermed er i stand til at tilpasse sig på måder, som ligger uden for den genetiske [[evolution]]s muligheder. Dermed skulle arten være mere påvirket af sociale end af biologiske betingelser. I stedet betragter humanøkologien mennesker som én blandt mange arter, der samvirker med de begrænsede, naturlige omgivelser.