Peter Collett (1767-1823): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny fra DBL
 
linkfix
Linje 3:
Da han var 10 år, solgte faren Rønnebæksholm, og familien flyttede til [[København]]. Han indskrives 1783 som privatist ved universitetet og underkastede sig 1785 juridisk embedseksamen, hvorefter han 1790 blev protokolsekretær i højesteret og 1793 assessor i hof- og stadsretten. Den politisk bevægede tid øvede sin stærke indflydelse på den unge frihedsmand; fra klublivet var han bekendt for sine yderliggående anskuelser. Men særlig henvendtes opmærksomheden på ham, da [[Michael Gottlieb Birckner]] havde elektriseret sine landsmænd ved sit skrift ''Om Trykkefriheden og dens Love'' (1797). Næppe var dette udkommet, før der i ''[[Adresseavisen]]'' anonymt stilledes den forespørgsel, om forfatteren ikke fortjente en æresmedalje. Collett indrykkede derefter sammesteds, at han fuldstændig delte denne mening og modtog subskription herpå. Snart efter lod Collett i ''Lærde Efterretninger'' trykke en recension over Birckners skrift, hvilken samtidig blev særskilt udgiven. Her gik han endnu videre end Birckner med hensyn til spørgsmålet om det omfang, [[Trykkefrihed|trykkefriheden]] burde have; han udtalte sig for, at en forfatter ikke burde tiltales eller straffes, der endog ligefrem rådede til opstand, men vel den, der rådede til oprør, foruden adskillige andre ikke mindre betænkelige paradokser. Som følge af denne recension blev Collett ved kongelig resolution af 30. september 1797 uden lov og dom afskediget uden pension fra sit embede, noget, der var aldeles uhørt siden [[Struensee]]s dage og vakte den største bevægelse. Resolutionen henviste til, at kongen, efter at denne mand således havde kundgjort sin tænkemåde, ikke kunne betro ham at være dommer iblandt sit folk, hvis sikkerhed var Hs. Majestæt for kær til, at han kunne tåle at se domstolene beklædte af en person, der anså edsbrud som en god handling og Gudsfornægtelse som den største hæder.
 
Collett selv måtte afskedigelsen så meget føleligere ramme, som han få dage forinden havde fejret sit bryllup. Men vennerne kappedes om at lette hans vanskelige kår. [[Rasmus Nyerup]] ilede med at overdrage ham redaktionen af «Lærde Efterretninger»; denne ledede han derefter, indtil forordningen 27. september 1799 udkom. [[Knud Lyne Rahbek]] tilbød ham at være medudgiver af ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]'', i hvis årgange 1798-99 der findes adskillige stykker, mest af politisk og juridisk karakter, af Collett. Efter udstedelsen af forordningen af 27. september 1799, der væsentlig indskrænkede trykkefriheden, nedlagde Collett fuldstændig sin pen og levede mest af juridiske manuduktioner. Imidlertid var regeringen dog ikke mere uvenlig stemt imod ham, end at han, da han 1800 søgte bestalling som prokurator paa St. Croix, fik denne. I Vestindien mødte ham megen velvilje og fandt godt udkomme. 1817 blev han skifteforvalter på St. Croix og medlem af skifteretten på [[St. Thomas]] og [[St. Jan]]; tillige fik han justitsråds titel. 1819-21 var han i Danmark og Norge i besøg hos familien. Han døde på St. Croix 21. april 1823. Hans første hustru var enke efter kontorchef, kancellisekretær Adolf Fibiger, Margrethe Caroline Fibiger, født Holm. Rahbek skildrer hende som "den ædle og aandfulde" og regner det collettske hus blandt sin og sin Kammas kæreste og interessanteste omgang. Hun døde ikke længe efter ankomsten til[[ Vestindien]]. 1803 indgik Collett andet ægteskab med Christine Sophie Constance v. Wickede, der året efter sin mands død flyttede til København og døde 1830 på Bakkegården ved Frederiksberg. Collett efterlod ikke Børn.
 
{{DBL