Hans Gram: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link rettet
Linje 48:
Ligesom de ovennævnte kommissioner optog meget af Grams tid, således også de opgaver, der offentlig og privat stilledes ham. Selv ytrede han engang (1734): "Stundum maa jeg lade mig bruge til det, hvoraf jeg noget har lært, stundum til andet, hvoraf jeg aldrig i mine Dage har tænkt paa det ringeste at lære". Ved det sidste kunne man mulig tænke på de handelsaffærer på [[Ostindien]] og [[Kina]], i hvilke Gram i en række år var impliceret, vistnok mere for at føje sine fornemme venner, som han måtte holde ajour med sagernes gang, end efter eget initiativ.
 
Grams breve til Rostgaard, grev Chr. Rantzau og andre viser tydeligt, hvor megen tid han anvendte i sine venners tjeneste, ofte i aldeles illitterære sager. De hverv, der pålagdes ham af regeringsautoriteter, plejede dog at stå i nærmere forhold til hans egentlige kald, om de end kunne være besværlige nok, som da kongen 1734 forlangte hans betænkning om den af en tysker givne forklaring af indskriften på det ved [[Møgeltønder]] fundne [[Guldhornene|guldhorn]], eller da [[udenrigsminister]] [[Johan Sigismund Schulin (f. 1694)|J.S. Schulin]] 1741 forlangte og fik oplysninger om [[fiskeri]]et og den for fremmede nationer forbudte handel på [[Island]], [[Færøerne]] og Norge.
 
Ikke få af Grams skrifter har deres oprindelse fra opfordringer eller spørgsmål der blev stillet ham, og da han ikke synes at have haft nogen stærk selvdrift i retning af offentliggørelse af sine studier, kan man sige, at disse tilskyndelser udefra har været betydningsfulde, idet efterslægten derved delagtiggjordes i det uhyre kundskabsforråd, som Gram sad inde med, men som vel ellers unyttet ville være gået med ham i graven. Dette gælder således hans deltagelse i udgivelsen af [[Niels Pedersen Slange]]s ''Christian IV's Historie''. Konferensråd Slange havde udarbejdet et sådant værk, men da han var en meget gammel mand, og værket led af adskillige mangler, gav Christian 6. omkring 1733 Gram det hverv at gennemgå skriftet inden trykningen og at påse, at der intet fandtes i samme, der stred imod sandheden eller kunne være krænkende for [[Christian 4.]] Det var et såre møjsomt hverv for Gram, især på grund af det ejendommelige forhold, hvori han var stillet til Slange, hvorved det ikke blev muligt for ham at røre sig frit før efter dennes død i 1737. Med hensyn til den nævnte historie, som først udkom [[1749]], efter at også Gram var gået bort, var forholdet derfor dette: Historien før [[1613]] er væsentlig Slanges arbejde, 1613-[[1629]] har Gram bidraget betydeligt til at udfylde manglerne, og 1629-[[1648]] har han haft fri hånd over det foreliggende manuskript.