Hans grafiske samling er i dag en afgørende bestanddel af [[Den kongelige Kobberstiksamling]], der skylder ham sit internationale ry. Hans landsted har givet navn til [[Flensborg]]s forstad [[Wassersleben]] i [[Slesvig]].
Han fødtes 1. Maj 1709 i Saltzwedel og var Søn af Byens Borgmester Nicolaus Johannes W. og dennes Hustru Anna Sybilla Rademacher. Omkring 1729 studerede han vistnok i Leipzig og Halle og levede fra 1731 i Paris som Privatsekretær hos den derværende danske Gesandt Grev Werner Schulenburg. 1738 traadte han i dansk Tjeneste som Sekretær i Tyske Kancelli og udnævntes Aaret efter til Legationssekretær i Paris. I de Aar (1744-50), [[J.H.E. Bernstorff]] var dansk Minister ved det franske Hof, vandt han dennes fulde Tillid og Fortrolighed og var hans Kommissionær og Mellemmand ved mange Lejligheder. W. delte Bernstorffs litterære og kunstneriske Interesser og stod paa venskabelig Fod med de mest fremragende Kunstnere i Paris. Han fik den unge [[Johannes Wiedewelt]] antaget i G. Coustou d. yngres Værksted og skaffede ham 1752 en Aarpenge af Partikulærkassen. S. A. afsluttede han Kontrakten med [[J.F.J. Saly]] om Udførelsen af [[Frederik 5.]]s Rytterstatue, ligesom han foranledigede den i Paris bosatte svenske Maler [[J.E. Mandelberg]]s Indkaldelse til Danmark. 1754 blev W. sammen med tre andre Kunstkjendere, grev [[Otte greveOtto Thott]], von Støcken og Møllmann, optagen som Æresmedlem af Kunstakademiet. W., der 1747 var bleven Kancelliraad og 1751 Justitsraad, indtraadte atter 1752 i sit tidligere Embede som Sekretær i Tyske Kancelli og udnævntes 1760 med Etatsraads Karakter til Kommitteret i det da oprettede vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, der styredes af [[A.P. Bernstorff]] som Deputeret. Som varm Ven af Bondefriheden fik han Indflydelse paa Landbosagen i Hertugdømmerne, fremmede Udskiftningen og arbejdede for en formaalstjenlig Besættelse af Amtmandsposterne, der den Gang næsten udelukkende tildeltes Hofmænd. I alle Forhold viser han sig som en oplyst og frisindet Mand, en uegennyttig og hæderlig Karakter. W., der ogsaa var Direktør for Fabrikmagasinet, blev 1768 2. Deputeret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet og udnævntes til Konferensraad. Han afgik i Okt. 1770 fra Kollegiet og i April n. A. fra Kancelliet. Han flyttede derefter til Flensborg, hvor hans Søsterdatter -- Moder til Gehejmeraad J. P. Høpp -- var gift, og kjøbte her nær ved Byen Ejendommen Klusgaard, der fik Navn efter ham, og hvor han anlagde en Have og en «artificiel» Eng. Sin store Kobberstiksamling, hvortil han havde lagt Grunden i Paris, og som omfattede o. 30000 Blade af fremmede Mestre, maatte W. i Pengeforlegenhed 1781 mod et Forskud pantsætte til Staten, der 1783 kjøbte hele Samlingen til [[Det Kongelige Bibliotek]] for 2000 Rdl. W. efterlod sig ogsaa ret omfattende Samlinger til dansk Historie (nu i det kongl. Bibliothek), særlig under [[Frederik 5.]] og [[Christian 7.]], som oftere ere benyttede af Historikere i nyere Tid. W. døde ugift 13. Marts 1787 paa sit Landsted ved Flensborg.
