Københavns Idræts Forening: Forskelle mellem versioner

Omkring 150 atleter fra klubben har vundet et dansk mesterskab eller sat en dansk rekord og 36 har deltaget i de [[Olympiske lege]]. Klubben er dermed resultatmessigtresultatmæssigt, i konkurancekonkurrence med [[Sparta Atletik|Sparta]], Danmarks bedste atletikklub gennem tiderne.

*[[Michael Johansen]] nr.2 i diskuskastdiskoskast ved DM 2008

Idrætsforeningen blev stiftet på et ungkarleværelse på [[Blegdamsvej]] 128 den [[24. oktober]] [[1892]] under navnet '''Københavns Fodsports-Forening''' (KFF), hvilket gør den til danmarks første og ældste atletikforening. Foreningens navn blev først ændret til Københavns Idræts Forening (KIF) i 1914. Værten til mødet var fodboldspilleren og guldsmeden [[Alfred Bense]], der endte med at blive valgt til foreningens første formand. Man gjorde det fra starten klart, at det drejede sig om en [[amatør]]forening, for at markere sin afstand til de [[professionel]]le løbere, der på daværende tidspunkt kunne ses i [[Tivoli]]. Foreningen startede med et medlemstal på de 12 stiftende unge løbs- og gangsports- entusiaster, som skulle betale 35 øre i kontingent hver måned. Klubbens første medlemmer var:

På generalforsamlingen [[23. oktober]] [[1910]] blev, efter et forslag fra [[Valdemar Ljungdahl]], udseendet avaf klubbdragtenklubdragter vedtaget ; hvid trøje med klubskjolden på brystet og røde bukser.

1912 får KIF med invieelsenindvielsen af [[Østerbro Stadion]] tilgang til, efter datidens målestok, super moderne trænings- og konkurrenceforhold på landets første atletikstadion, som stadig er foreningens daglige hovedkvarter.

[[Lauritz Christiansen]], [[Viggo Pedersen]] og [[Steen Rasmussen]] i terrængløbterrænløb,

En af datidens store trænerkapaciteter, den svenske kastetræner [[Anders Wilhelm Kreigman]] var i klubben 1917-1919, det resulterede i en kraftig resultat udvikling bl.a sattes flere DR af klubbens kastere og man havde to kastere med til [[sommer-OL 1920|OL i Antwerpen 1920]] hvor seks af klubbens medlemmer deltager; den kun 20-årige [[Henry Petersen]] vinder en sølvmedalje i stangspring som er den bedste danske atletik placering i OL. Derudover deltager sprinterne [[August Sørensen]] og [[Marinus Sørensen]], [[Oluf Petersen]] i kuglestød og spydkast, [[Valther Jensen]] i diskuskastdiskoskast samt [[Niels Pedersen]] i kapgang.

I 20erne og 30erne var starten på klubbens gyldne æra med flere andraandre stjerner f.eks. OL deltagerne [[Louis Lundgreen]], [[Albert Larsen]], [[Kaj Jensen]], [[Herman Larsen]], [[Aksel Nikolajsen]] og [[Willy Rasmussen]].

Under klubbens første år forsøgte medlemernemedlemmerne med ”Banefonden” at skabe økonomisktøkonomisk grundlag for en idrætsplatsidrætsplads til klubben, men med byggeriet af [[Østerbro Stadion]] som var klart [[1912]] fik klubben sin bane uden at selv skulle betale.

Mange KIFere´s håndværksmæssighåndværksmæssige indsatser skabte ”Skovhytten” som genemgennem tiden er blivetblevet flitigtflittigt brugt af klubbens medlemmer.

Nye stadionanlæg blev anlagt i [[Valby Idrætspark|Valby]] ([[1939]]), [[Gentofte Stadion|Gentofte]] ([[1942]]) og [[Sundby Idrætspark|Sundby]] ([[1923]], udvidet [[1933]] og [[1942]]) og der statedestartede klubben lokalafdelinger. Bedst klarede Amager afdelingen sig med en levetid på cirka 20 år og her fostradesfostredes flere av klubbens største f.eks. [[Gunnar Nielsen]].

Et af klubbens idrætslige højdepunkter kom på [[Europa Mesterskaberne]] i [[Oslo]] 1946, det første mesterskab efter [[anden verdenskrig]]. Mange af de store idræts nationer var stadig påviketpåvirket af krigen.

Ved de første OL efter krigen i [[sommer-OL 1948|London 1948]] deltog fire af klubbens medlemmer; [[Niels Holst-Sørensen]] på 800 meter, [[Alf Olesen]] i 3000 meter forhindringsløb samt klubben hidtil eneste kvindligekvindelige OL deltagaredeltagere sprinterne; [[Birthe Nielsen]] og [[Hildegard Nissen]]

[[Gunnar Nielsen]] var i denne periode stærkt medvirkende til at der i på [[Østerbro Stadion]] kunne afholdes internaionelleinternationale atletikstævneratletikstævne med høje tilskuertal.

På 1000 meter vandt svenskeren [[Olle Åberg]], der dog måtte sætte ny [[Verdensrekord i atletik|verdensrekord]] for at besejre [[Gunnar Nielsen]], tidsforskellen var barakun 0,5 sekund.

MændenMændene rykkede ud af 1. division i [[1962]] men vendte tilbage til 1. division i [[1964]], for atter at rykke ud årene derpå.

Efter at klubben stort set siden klubbens start havde domineret dansk atletik begyndte det at gå galt men det blev vendt i begyndelsen af 70erne, under den nye formand for atletik afdelningenafdelingen [[Niels-Christian Bendixen]]´s ledelse. Det begyndte så småt at gå godt igen. Klubben hade en flere lovende talenter både mænd og kvinder bl.a. vandt [[Knud Erik Hede]], [[Gert Kærlin]] og [[Knud Erik Boelman]] DM i holdcross, og i 1971 og 1972 vandt Gert Kærlin DM på 5000 meter og deltog ved OL i München. Også kvinderne var på klar fremmarch med navne som [[Margit Hansen]], [[Pia Andersen]] og [[Loa Olafsson]].