Københavns Idræts Forening: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 87:
===Opsplitningen 1973 – Mange tunge år===
I 70erne
Formand for atletikafdelingen, [[Niels-Christian Bendixen]], kom på DAF’s delegeretmøde med forslaget, at DAF skulle indføre en idrætslig [[boykot]] af [[Sydafrika]], som følge af landets [[apartheid]] love, men at blande sport og politik kunde ikke accepteres af adskillige gamle [[ultrakonservative]] idrætsledere.
Problematikken delte klubben i to lejre, hvor hovedbestyrelsen var af den opfattelse, at man ikke skulle blande sport og politik sammen og at [[Niels-Christian Bendixen]] havde overskredet sine beføjelser som atletikafdelings formand.
Hovedbestyrelse stødes af flere av de ældre atletikfolk, der for en dels vedkommende ikke havde vist hverken atletik eller klubben nogen støre interesse efter karrieren var afslutet.
De yngre og aktive atletikfolk støttede til stor del deres formand Niels-Christian Bendixen.
Efter tre generalforsamlinger resulterede det til sidst i at boykot-modstanderen [[Knud Basballe]] blev valgt
Valget af [[Knud Basballe]] gjorde at største delen af atletikafdelingens medlemmer forlod mødet i protest og den [[29. maj]] meldte de sig ud af KIF og stiftede foreningen [[AK73]].
Konflikten skal også ses i lyset 70'ernes [[ungdomsoprør]] og af generationsskiftet i klubbens ledelse, hvor de yngre leder
Opsplitningen [[1973]] satte et brat stop for klubbens lyse fremtidsudsigter. Det blev mange tunge år
I flere år var klubben præget af efterdønningerne fra splitningen som havde kostet dyrt sportsligt både på aktive og ledersiden.
De næste 15 år var klubben mest en klub for løbere og havde stor bredde indenfor eliten af dansk mellem- og
Klubben vandt mange DM i stafet og løbe holdkonkurrencerne, derudover deltog man også flere gange i
Det var i denne svære tid som klubbens [[Loa Olafsson]] var klubbens store stjerne, hun er et af de største navne i dansk atletiks historie.
Hun satte allerede i [[1977]] som 19-årig sin første [[Verdensrekord i atletik|verdensrekord]] på 10.000 m.
Linje 105:
Alle tre [[Verdensrekord i atletik|verdensrekorder]] var uofficielle, officielle [[Verdensrekord i atletik|verdensrekord]] for kvinder først godkendt for disse distancer i 1981 og resultaterne var opnået i en konkurrence med deltagelse af både mænd og kvinder.
Tiderne 15.08.8 og 31.45.4 var bedre end de første godkendte [[Verdensrekord i atletik|verdensrekord]] - og er ikke overgået af nogen dansk løber.
1988 vandt [[Henrik Jørgensen]] [[London Marathon]] som er et af verdens største og mest prestigefylde [[marathonløb]], vindertiden 2.10.20 var et resultat i verdensklasse senere på året deltog han i [[Sommer-OL 1988|Seoul]] som den 36. og
===Tilbage i toppen af dansk atletik===
| |||