Herstedvester: Forskelle mellem versioner

[[Arkæologi]]ske udgravninger på Damgårdsarealet har man gjort fund, som viser spor af en [[stenalder]]bebyggelse på stedet fra omkring år 3.500 f.Kr. Beboelsen var dog ikke permanent, men det var dog almindeligt, at man nedlagde byerne og flyttede dem, hvis levevilkårernelevevilkårene viste sig bedre andre steder.

Ved indførelsen af [[enevælden]] i [[1660]] var landets finanser dårlige. Løsningen blev at udskrive flere skatter. KongemaktenKongemagten ville beskatte jorden i forhold til, hvor meget jord bonden rådede over. Derfor opmålte hvor meget jord hver eneste bonde i landet havde. Man fik en [[matrikel]] over alle landets bønder, og således også dem i Herstedvester.

Byens jord var opdelt i tre [[vagn|vange]]. Vest for landsbyen lå Krovangen, der havde navn efter [[Roskilde kro]]. I nordøst lå Bjerge Vangen, det er der hvor husene på Galgebakken ligger i dag og mod sydøst Hedevangen. De tre vange anvendtes på skift til de tre; [[rug]], [[byg]] og [[græs]]. Hver af de tre vange var igen opdelt i 55 [[åse]]. Åsene havde navne, og en del af disse gamle marknavne er genbrugt i f.eks. Topperne og [[Hyldespjældet]]. Veje som Skallerne og Roholmsvej er også opkaldt efter de åse, der lå på stedet. De 55 åse var igen inddelt i de enkelte bønders agre. Hver bonde havde sin jord spredt rundt i vangene, bondernebønderne havde en ager i hvert ås, altså 55 forskellige steder! At dyrke jorden på denne måde var uhyre besværlig og hver bonde kunne ikke bare gøre som det passede ham. Man måtte bestæmmebestemme i landsbyen, hvornår man startede markarbejdet, hvornår man høstede osv. Dette fælleskab havde fungeret i alle danske landsbyer siden [[middelalderen]].

Administrationen af vedtægterne skete på [[bystævne|bystævnet]]. Her samledes alle byens gårdmænd, de udgjorde [[bylav|bylavet]]. Bystævnet var en vigtig institution for landsbyen. I spidsen for bylavet sad [[oldermand|oldermanden]]. Hvervet som oldermand gik på skift fra år til år. Oldermandshvervet var borgerligt ombud, dvs. man kunne ikke nægte. Posten var nemlig ikke altid lige behagelig. Det var oldermandens pligt at udrede stridigheder mellmmellem bønderne, han skulle idømme bøder og var en datidens [[politibetjent]] i byen. Skulle der arresteres forbrydere eller fortages ransagning, var det også oldermandens job.

I slutningen af [[1700-tallet]] startede store reformer af landbruget i Danmark. Det irrationelle dyrkningssystem kunne ikke bestå i længden. I Herstedvester tog en bonde ved navn Lars Olsen i [[1783]] initiativ til at få byens jord omfordelt. Han søgte om at få en samlet jordlod i udkanten af landsbyens mark, ved [[Roskilde Landevej]]. De andre bønder var ikke glade for at bryde op det gamle system. Herstedvesters bønder var stadig fæstere hos kongen, og i starten var der kun Lars Olsen og en gårdmand mere der var positivt stemt. Efter længrelængere tids diskussioner gik de andre med på forandringerne. Hver bonde fik derefter sin jord samlet på et sted, bystævnets rolle var dermed udspillet og [[sognefogeder |sognefogederne]] overtager [[1791]] oldermandens opgaver.

Landsbyen var i [[1916]] tæt på en brandkatastrofe, da gården [[Birkelund]] (som dengang lå inde i landsbyen), blev flammernes bytte. Et par huse gik med i købet, inden man fik ilden under kontrol og efterfølgndeefterfølgende slukket den. I første halvdel af [[1900-talettallet]] var Herstedvester stadig en fungerende landsby med gårde, forretninger og håndværkere. Fra 1930erne fik landbruget en sidste opblomstring som storleverandører af grøntsager til København. I [[1950]] var der 57 gartnerier i Herstederne, men i de følgende år blev grøntsagsdyrkningen gradvist afviklet.

*'''Birkelundgården''': Gården som tidligere lå i landsbyen brændte i maj [[1916]]. I stedet for at opføre gården samme sted, valgte ejeren Søren A. Hansen at att bygge en helt ny gård på sine marker sydøst for byen, altså der hvor Birkelundgård ligger i dag. [[Albertslund Kommune]] købte gårde 1971 hovedbygningen anvenesanvendes i dag til møder, konferencer og kunstudstilninger.kunstudstillinger

*'''Hjørnegården''': Hovedhuset er bygget [[1915]]. Kommunalbestyrelsen vil rive huset for at give plads til flerflere boliger. [http://www.e-pages.dk/albertslundposten/27/5] I [[1960erne]] under de store anlægsarbejder var gården plads for de kommunale gartnere senere blev gården kommunal rideskole og et stort ridehus blev bygget. Da man nedlage rideskolen var planer på at bygge ridehuset om til tennis- og badmintonhal, det blev dog ikke tilltil noget, da taget var af asbest. Gården er i dag udlagt til boliger.