|
'''Aunus-ekspeditionen''' var finske frivilliges forsøg på besætte dele af Øst[[karelen]] under den [[russiske borgerkrig]] i [[1919]]. under[[Aunus]] den(russisk: russiske''Olonets'') borgerkriger en by i Karelen nær Ladogas østlige bred. Aunus-ekspeditionen var en af flere finske "venskabskrige" (''Aunusheimosota''), erhvor detfinner finskestøttede ordde forfinsk-ugriske broderfolk mod bolsjevikkerne i tiden efter [[Olonets Kareliaoktoberrevolutionen]].
Denne ekspedition var en af mange finske slægtsfejder om blev udkæmpet mod bolsjevistiske styrker efter den russiske oktoberrevolution og under den russiske borgerkrig.
== Baggrund ==
Efter borgerkrigen i Finland blev det diskuteret offentligt, om Østkarelen burde forenes med det nye, uafhængige Finland. Karelerne er et finsk-ugrisk folk, men den østlige del af Karelen (også kaldet [[Fjernkarelen]]) havde aldrig været en del af det [[Sverige|svenske rige]] eller [[Storhertugdømmet Finland]].
I februar [[1918]] skrev [[Carl Gustaf Mannerheim|general Mannerheim]], kommandør over den antikommunistiske finske [[Hvide Garde]], sin berømte dagsbefaling, hvori der stod, at han ikke ville komme sit sværd i skeden før Øst[[karelen]] var befriet for russisk kontrol. Efter [[den finske borgerkrig]] var der megen offentlig diskussion om at forene Østkarelen med Finland selv om det russiske Østkarelen aldrig havde været en del af det [[Sverige|svensk-finske kongerige]] eller [[Storhertugdømmet Finland]]. ▼
▲I februar [[1918]] skrev [[Carl Gustaf Mannerheim|general Mannerheim]], kommandør over den antikommunistiskehvide finskegarde i den [[ Hvidefinske Gardeborgerkrig]], sin berømte dagsbefaling , hvori der stodom, at han ikke ville kommesætte sit sværd i skeden , før Øst[[karelen]] var befriet for russisk kontrol. Efter [[den finske borgerkrig]] var der megen offentlig diskussion om at forene Østkarelen med Finland selv om det russiske Østkarelen aldrig havde været en del af det [[Sverige|svensk-finske kongerige]] eller [[Storhertugdømmet Finland]].
Tidligere forsøg i 1918 til [[Petsamo]] og [[Hvidekarelen]] ([[Viena-ekspeditionen]]) var slået fejl, til dels på grund af passivitet hos Karelerne. Senere okkuperede briterne Hvidekarelen. ▼
▲Tidligere forsøg i 1918 var slået fejl, således ekspeditionen til [[Petsamo]] og [[Hvidekarelen]] ([[Viena-ekspeditionen]]) var slået fejl, til dels på grund af passivitetmanglende interesse hos Karelernekarelerne. Senere okkuperedebesatte briterne Hvidekarelendet nordlige Karelen.
I løbet af sommeren 1918 fik den finske regering forskellige appeller fra Østkarelen om at slutte landet til Finland. Især var indbyggerne i sognet [[Repola]] meget aktive. De afholdt en folkeafstemning om tilslutning til Finland. Den finske hær besatte sognet i efteråret 1918, og i januar [[1919]] besatte en lille gruppe frivillige [[Porajärvi]] sognet, men blev hurtigt jaget bort af bolsjevikiske styrker. Porajärvi stemte den [[7. januar]] om også at tilslutte sig Finland. ▼
▲I løbet af sommeren 1918 fikfremsatte dengrænsekommuner finskei regeringØstkarelen forskelligeopfordringer appellertil fraden Østkarelenfinske regering om at slutte landetområdet til Finland. Især var indbyggerne i sognet [[Repola]] var man meget aktive.aktiv, og Deman afholdt en folkeafstemning om tilslutning til Finland. Den finske hær besatte sognetRepola i efteråret 1918, og i januar [[1919]] besatte en lille gruppe frivillige [[Porajärvi]] sognet, men blev hurtigt jagetdrevet bort af bolsjevikiske styrker. Porajärvi stemte den [[7. januar]] omogså ogsåfor at tilslutte sig Finland.
I februar 1919 gjorde Mannerheim det klart for Vestmagterne og [[den Hvide Hær]], at Finland ville angribe [[bolsjevik]]kerne i [[Sankt Petersborg]], hvis man fik materiel og moralsk støtte. Imens blev Aunus-ekspeditionen planlagt og [[major|Jäger-Major]] [[Gunnar von Herzen]] blev udpeget til at lede tropperne. Han regnede med, at ekspeditionen ville blive en succes med 1.000 finske frivillige, men kun hvis karelerne ville tilslutte sig kampen. Mannerheim godkendte planen, men krævede at briterne også skulle godkende den, inden man gik videre. ▼
▲I februar 1919 gjordetilbød Mannerheim detvestmagterne klartog forde Vestmagternehvide ogrussiske [[den Hvide Hær]]styrker, at Finland ville angribe [[bolsjevik]]kerne i [[Sankt Petersborg]], hvis man fik materiel og moralsk støtte. Imens blev Aunus-ekspeditionen planlagt og [[major |Jäger-Major]] [[Gunnar von Herzen ]] blev udpeget til at lede troppernede 1.000 finske frivillige. Han regnede med, at ekspeditionen ville blive en succes med 1.000 finske frivillige, men kun hvis karelerne ville tilslutte sig kampen. Mannerheim godkendte planen, men krævede at briterne også skulle godkende den , inden man gik videre.
== Ekspeditionen==
Ekspeditionen krydsede grænsen om natten den [[21. april]] 1919. Målene var at erobre Lotinanpelto, [[Petrozavodsk]] og jernbanen til [[Murmansk]]. Tropperne blev deltdeltes i tre grupper og bestod af 1.000 frivillige. Den sydlige gruppe nåede til Lotinanpelto på blot tre dage, men blev pressetdrevet tilbage bag floden [[Tuulos]] af bolsjevikiske tropper. Den nordlige gruppe erobrede [[Prääsä]]. Det stod nu klart at der ikke var tilstrækkelig mange tropper til at nå ekspeditionens mål. En ny rekruttering efter endnu 2.000 frivillige blev igangsatsat i værk, og Mannerheim gjordeudpegede [[Aarne Sihvo]] til den nyeny kommandør over ekspeditionen.
[[Major]] [[Paavo Talvela]]'sTalvelas regiment startede et angreb modpå Petrozavodsk den [[20. juni]], men blev slået af bolsjevikkerne og de [[Den Røde Garde (Finland)|finske Røde Garderøde]] tropper ligeuden udenforfor byen. De [[Storbritannien|britiske]] tropper, som opereredelå langs Murmansk -jernbanen, var i nærheden, men deltogholdt ikke.sig neutrale.
Finnerne havde håbet, at den karelske befolkning ville have sluttetslutte sig til tropperne som frivillige, men det var dergjorde kun få, som gjorde og deres moral var aldrig særlig høj.
Initiativet gik nu over til bolsjevikkerne. Den [[26. juni]] landede over 600 finner fra [[Denden røde Officersskole]]officersskole i Sankt Petersborg ved [[Vitele]] på den anden side af [[Ladoga]]søen, bag de finske linjer. Den sydlige gruppe blev tvunget til at trække sig tilbage til Finland efter at have lidt store tab. Talvela'sTalvelas gruppe blev også tvunget til at trække sig tilbage til Finland.
==EfterspilResultat==
Det eneste resultatefterspil aftil ekspeditionen var, at sognet [[Porajärvi]] den [[6. juni]] erklærdeerklærede atønske den ønskedeom at tilslutteblive sigen del af Finland, ligesom sognet [[Repola]] allerede havde gjort i 1918. Den regulære finske hær rykkede inind og besatte sognet. I [[TartuFreden traktateni Tartu|Tartu-freden]] i 1920 enedes Finland og [[Sovjetunionen]] om deresen fælles grænsegrænsedragning. Repola og Porajärvi forblev på den russiske side af grænsen, og de finske tropper skulle trækkes tilbage inden [[14. februar]] [[1921]]. Den unge politichef i Repola, Bobi Sivén, skød sig selv i protest.
==Referencer==
* Jouko Vahtola,: ''Nuorukaisten sota : Suomen sotaretki Aunukseen 1919'', Otava, Helsinki (1997), ISBN 951-1-14850-8.
[[Kategori:Finlands historie]]
| 