Togkontrolsystem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 27:
=== Linjeformede togkontrolsystemer ===
 
Til de linjeformede togkontrolsystemer hører [[S-bane]]ns [[HastighedsKontrol og Togstop|HKT]] - HastighedsKontrol og Togstop, som bruges på det meste af [[S-tog]]snettet. Her sendes 2 frekvenser samtidig fra det faste anlæg via linjeleder imellem skinnerne, der giver en hastighedskode. D.v.s. at det er hastigheden som overvåges. Den aktuelle maksimale hastighed vises somfor lokomotivføreren i et [[førerrumssignal]] i toget.
 
Andre systemer, fx. det hollandske [[ATB]] og italienske BACC, bruger skinnerne i stedet for en linjeleder, men efter de samme principper som HKT. Ligeledes blev de første [[TGV]]-strækninger udstyret med [[TVM|TVM 300]], hvor kun hastigheden blev kontrolleret. Ved kørsel hen imod standsning nedtrappes den tilladte hastighed. Dog er sikkerheden og kapaciteten begrænset af bremseegenskaberne - koder fra spor/linjeleder er faste uanset materieltype. Specielt på S-togsnettet er tolerancerne så optimerede, at andre materieltyper ikke med fordel kan bruge informationer fra HKT-systemet. Med [[TVM|TVM 430]] er der forbedringer, således at miksetblandet trafik kan håndteres ved, at der overføres flere informationer. Dette bruges i [[Kanaltunnelen]], hvor der en blanding af højhastighedstog, godstog og biltog.
 
Det tyske [[Linienzugbeeinflussung|LZB]] bygger på det princip, at toget hele tiden kommunikerer med en kontrolcentral. Centralen holder styr på, hvor togene er, så hastigheden, som er tilladt, kan tilpasses strækningen og trafikken. Tog giver besked til kontrolcentralen om aktuel hastighed og position. Med de oplysninger kan togene køre meget tæt på hinanden, således at det er muligt for det bagliggende tog at standse lige bag det foranliggende tog. Systemet bruges på højhastighedsstrækninger. Men systemet bruges også på metro og S-togstrækninger.