Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB og Ritzau) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende [[nyhedsbureau]]er over hele [[verden]], herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].

Ritzau var frem til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske [[presse]] i fællesskab som interessentskab og fra den 1. januar [[2007]] [[Danmarks Radio]] (DR). Ritzau er baseret på et særligt [[abonnement]]ssystem (dvs. [[kooperativ]]) således, at bureauet mod betaling leverer [[nyhed]]er til netop de danske [[avis]]er samt [[radio]]- og [[TV]]-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.

Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i [[København]], men bureauet har desuden [[redaktion]]er i [[Århus]], [[Bruxelles]], [[Berlin]] og på [[Christiansborg]]. I løbet af [[2007]] etableredes endvidere en redaktion i [[Odense]]. Adm. [[direktør]] og [[chefredaktør]] var [[Uffe Riis Sørensen]] indtil den 1. [[januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere [[DR]]-[[program]][[direktør]] [[Lars Vesterløkke]] overtog stillingenprofessionen.

Ritzaus Bureau er et [[Interessentskabinteressentskab]]et Ritzausog Bureausamtidig eret moderselskabetmoderselskab i en større [[Danmark|dansk]] [[nyhed]]s[[koncern]], somder desudenydermere omfatter tre mindre datterselskaber med [[aktieselskab]]sform, hvis hovedopgaver er følgende:

RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til [[virksomhed]]er, herunder primært den [[Finansiel virksomhed|finansielle erhvervssektor]] og [[børs]][[medie]]r i [[Danmark]]. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt [[TV]]- og [[radio]][[program]]mer med udgangspunkt i præferencerne hos [[abonnent]]erne. Ritzaus Medienet A/S er en [[teknologi]][[virksomhed]], som organiserer forskellige [[data]][[kommunikation]]s[[system]]er mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske [[presse]] samt [[billedbureau]]erne [[Polfoto]] og [[Scanpix]] samt de danske [[medie]][[virksomhed]]er.

{{citat2|Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en [[Socialdemokrat]], at vi er en slags [[brugsforening]]. Og til en [[Venstre]][[mand]] så siger jeg, at vi er en slags [[andelsmejeri]]|[[Uffe Riis Sørensen]], tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1<ref>[http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2007/08/kaglende.htm ''Kaglende høns eller skarpe eksperter'' Udsendelse på P1 d.den 24.8. august 2007]</ref>}}

[[TV2]]’s forhenværende adm. [[direktør]] [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV2]] havde planer om opstarten af sit eget [[nyhedsbureau]]. Ligeledes erklærede [[Nyhedsavisen]]s [[David Trads]] i [[2006]], at [[avis]]en ville opstarte [[nyhedsbureau]]et [[DNY]]. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos [[DR]]’s tidligere [[nyhed]]s[[direktør]] [[Lisbeth Knudsen]]. [[Danmarks Radio]] ([[DR]]) skrinlagde sine planer om et [[nyhedsbureau]] i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].

I [[januarJens Jørgen Espersen]], [[1988journalist]] ved Ritzaus Bureau, modtog Ritzau-[[journalistCavlingprisen]]en i [[Jens Jørgen Espersenjanuar]] [[Cavlingprisen1988]] på baggrund af en skarpsindig journalistisk[[journalist]]isk fremdragelse af [[thorotrast]]-sagen. Denne sag havde indtil [[november]] [[1987]] været upåagtet af den [[Danmark|danske]] offentlighed.

[[Konkurrencestyrelsen|Konkurrenceområdet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine [[abonnent]]ers - (især [[gratisavis]]erne [[Urban]] og [[MetroXpress]]) -overforbrug direkteaf utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra nyhedstjenestenbureauets nyhedstjeneste. Denne begrænsninggodkendelse fastlagdeblev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige [[abonnent]]er (især betalingsaviserne), der - i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner - anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om [[interessentskab]]et, at de pågældende [[gratisavis]]er havde foretaget en [[outsourcing]] af deres [[journalist]]iske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. [[Konkurrencestyrelsen|Konkurrenceområdet]] fastlagde begrænsningen til maksimalt 40 % af det samlede [[redaktion]]elle [[stof]] i [[abonnent]]ernes udgivelse, selvom Ritzaus BureauRitzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25 %. [[Konkurrencestyrelsen|Konkurrenceområdet]] begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25 % ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende stilling[[position]] i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgørhar ipå kraftbaggrund af sin [[virksomhedsform]].