Indbyggertal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hede2000 (diskussion | bidrag) m kat |
Rmir2 (diskussion | bidrag) uddybet |
||
Linje 1:
Et områdes '''indbyggertal''' er det antal mennesker, der:
#''på et givet tidspunkt'' (dato)
#bor ''inden for et bestemt område''.
== Opgørelsesmåder ==
Indbyggertallet opfattes ofte som en ret fast og præcis størrelse. I virkeligheden er disse tal imidlertid tit behæftet med betydelig usikkerhed. Der kan dels være usikkerhed om, hvad der forstås ved begrebet fast [[bopæl]]. Dvs. hvordan trækkes grænsen mellem de personer, der bor i et område og de, der kun er på midlertidigt besøg. Dels er der mange lande, der ikke har noget folkeregister, så indbyggertallet kun kan opgøres ved hjælp af folketællinger, der gennemføres med flere års mellemrum og er underkastet betydelig usikkerhed. Endelig er der mange steder i verden betydelige grupper af hjemløse, mennesker uden fast bopæl. De hjemløse behøver ikke at være så fatige at de boer på gaden, men kan også bo i både, campingvogne eller slumbyer, som myndigherne ikke kender.▼
Man skelner ved sådanne opgørelser mellem de ''tilstedeværende indbyggere'' (også kaldet ''de facto''-befolkning) og de ''fastboende/hjemmehørende indbyggere'' (kaldet ''de jure''-befolkning). Disse kan være meget uens: på steder med fx. en stor [[fisker]]- eller transportsysselsat befolkning vil en stor del af den hjemmehørende befolkning være fraværende på opgørelsestidspunktet, mens omvendt steder med mange [[turist]]er eller med offentlige institutioner ([[kostskole]]r, [[højskole]]r og lignende) ofte vil have en stor, ikke-hjemmehørende befolkning på opgørelsestidspunktet. Især i ældre tid spillede derfor opgørelsestidspunktet en stor rolle ved opgørelsen af den tilstedeværende befolkning. I Danmark gik man ved folketællinger fra og med [[1940]] over til at opgøre den hjemmehørende befolkning mod tidligere den tilstedeværende. Betydningen af dette skifte kan vises med to eksempler: i [[1935]] var den hjemmehørende befolkning i [[Malt_Sogn|Malt sogn]] (med [[Askov_Højskole|Askov højskole]]) 1.545 beboere, men den tilstedeværende befolkning var 2.112 personer, og i den daværende udprægede skoleby [[Haslev]] taltes i 1935 5.302 personer men i 1940 kun 4.735 bosiddende<ref>Aagesen, s. 22</ref>.
Mange ejer to eller flere huse, og hvorlænge skal det ene står tomt før man bor et andet sted?! Dette kan også opgøres forskeligt fra land til land.▼
== Afgrænsning af opgørelsesområde ==
Opgørelsesområdet kan være ''administrativt'', fx. et [[land]], et [[amt]], et [[herred]], en [[kommune]], et [[sogn]] eller et [[ejerlav]], eller ''topografisk'', fx en [[ø]], eller en [[bybegrebet_i_Danmark|bymæssig bebyggelse]]. I det sidstnævnte tilfælde indtræder den vanskelighed ved sammenligning af opgørelser lavet på ulige tidspunkter, at ''bydannelsen ofte er udvidet i den mellemliggende tid ved byvækst'', hvorfor de to opgørelser enten ikke dækker samme areal eller for den tidlige opgørelses vedkommende omfatter folk, der da boede uden for det daværende tætbebyggede område. Derfor er der stor usikkerhed ved opgørelser af byers indbyggertal.
== Fremgangsmåde ==
Indbyggertallet kan opgøres enten ved gennemførelse af en [[folketælling]] eller på grundlag af et (sædvanligvis offentligt) register som fx. et [[skattemandtal]] (i ældre tid) eller (siden [[1970]]) [[folkeregister]]et i [[Danmark]].
Naturligvis kunne der ske fejl ved folketællinger. Ved de tidlige folketællinger i 1700-tallet i Danmark blev husfædre indstedt for en folketællingskommission og skulle her redegøre for hvem, der hørte til familien. Det var let at glemme et barn eller andre, hvis der fare for, at oplysningerne ville blive brugt til beskatningsformål! Og nogle fædre kunne "glemme" at møde for den høje kommission. En sammenligning af folketællingens oplysninger for øen [[Fur]] i [[1787]] med de oplysninger, der kendes fra kirkebøger, lægdsruller og skattelister har vist en afvigelse på 185 personer: det blev talt 398, men der var 583! Især børn, gamle, [[tjenestefolk]] og fiskerfamilier manglede<ref>Ørberg, s. 25</ref>. Siden blev det [[skolelærer]]ne, der - under ansvar over for sognepræsten - måtte drage omkring fra hjem til hjem for at indsamle de vigtige oplysninger. Først [1870]] overgik ansvaret til [[sogneråd]]et, og samtidig gik man over til at opgøre den ''hjemmehørende befolkning'', hvorfor heller ikke folketællingerne i [[1860]] og [[1870]] ganske lader sig sammenligne<ref>Ørberg, s. 26</ref>.
== Andre vanskeligheder ved indbyggertal ==
▲Indbyggertallet opfattes ofte som en ret fast og præcis størrelse. I virkeligheden er disse tal imidlertid tit behæftet med betydelig usikkerhed. Der kan dels være usikkerhed om, hvad der forstås ved begrebet fast [[bopæl]]
▲Mange ejer to eller flere huse, og
== Litteratur ==
:Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (''Skalk'' 1975 nr 6, s. 18-26),
:Aage Aagesen: "Befolkningen" (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II, 1961)
== Noter ==
<references/>
== Se også ==
[[demografi]], [[bybegrebet]]
[[Kategori:Demografi]]
| |||