Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 42:
Ormonde´s royalister holdt længe det meste af Munster, men blev overlistet af et mytteri ved deres garnison i [[Cork]]. De britiske protestantiske tropper havde indtil 1648 kæmpet på parlamentarisk side og havde siden harmedes over at skulle kæmpe med det irske forbund. Mytteriet lagde vejen åben for Cromwell til [[Munster]] og han besejrede den lokale irske garnison i [[Slaget ved Macroom]]. De irske og royalistiske tropper flygtede på den anden side af [[Shannon]] og ind i [[Connacht]].
== Sammenbruddet for den royalistiske alliance ==
I Maj 1650 afviste [[Charles II]] sin faders alliance med det Irske Forbund og indgik istedet en alliance med de skotske Covenanter (se [[Bredaaftalen 1650]]). Ormondes muligheder for at gennemføre en sejr blev her totalt undermineret. Herefter offentliggjorde Cromwell meget nådige overgivelsesbetingelser til protestantiske royalister i Irland, og mange skiftede side til parlamentaristerne efterfølgende. Den tilbageværende modstand mod Cromwell bestod efterfølgende kun af irske katolikker og et par få besluttede engelske royalister. Herefter havde mange irske katolikker samt deres præster og bisper svært ved at forstå hvorfor de skulle kæmpe under Ormonde når ikke engang hans konge ville kendes ved ham. I maj 1650 overlod Cromwell føringen med tropperne til [[Henry Ireton]] for selv at tage hjem og udkæmpe den tredje fase af den engelske borgerkrig.
== Scarrifholis og ødelæggelsen af Ulsterhæren ==
| |||