Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 78:
== Cromwells bosættelser ==
 
''Se hovedartiklerne [[Act for the Settlement of Ireland 1652]] og [[Act of Settlement 1662]]''
 
Cromwell påtvang efterfølgende katolikkerne en ekstrem hård bosættelse. Dette menes at have grund i Cromwells dybe antipati mod den katolske religion og for at straffe de irske katolikker for [[den Irske Opstand, 1641]], og specielt massakrerne på protestanterne i Ulster. Derudover havde han også brug for at betale af på sine lån til købmændene i London som havde givet mulighed for felttoget i første omgang på baggrund af [[Adventurers Act]] tilbage i 1642.
 
Alle der havde været impliceret i opstanden i 1641 blev henrettet. De der havde taget del i [[Det Irske Forbund]] fik frataget deres land og solgt som slaver til Vestindien. Selv de katolske jordejere der ikke havde deltaget i krigen mistede deres jord, men var dog berettiget til at kræve det igen i den ufrugtbare provins Connacht som kompensation. Derudover var det ikke tilladt for katolikker fremover at bo i byer. De irske soldater der havde kæmpet i det irske forbunds hær forlod landet for at kæmpe i fremmede hære, i specielt Frankrig og Spanien - William Pette anslår det tal til at være 54.000. Katolicisme blev forbudt og der blev udlovet dusører på fundne katolske præster der blev henrettet når de blev fundet.
 
Det langvarige Parlament havde vedtaget Adventurers Act i 1642 der sagde at kreditorer kunne indkræve deres gæld ved at få tildelt land i Irland. Derudover fik parlamentaristiske soldater der havde kæmpet i Irland tildelt et stykke jord istedet for deres løn, som Commonwealth var ude af stand til at betale. Resultatet heraf blev at tusindvis af soldater fra Cromwells nydannede hær bosatte sig i Irland. Endelig styrkede de protestanter der boede i Irland før krigen deres besiddelse kraftigt (Se også [[Irlands bosættelse]]). Før krigene havde irske katolikker ejet 60% af jorden, efter genindsættelse af Stuartdynastiet i 1660, hvor der var blevet givet en vis kompensation til katolikkerne, ejede de blot 20%. I Commonwealt-tiden var den katolske ejerskabsandel sunket til 8%. Selv efter Stuarternes tilbagevenden i 1660 forblev katolikker forment adgang til statslige jobs, men dog ikke fra at sidde i det irske parlament<ref>Lenihan, p. 111</ref>.
 
== Historisk debat ==