Versionen fra 23. jan. 2008, 03:23 redigér Peo (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.384 edits m Linkret for "Katalysator" fra flertydig artikel til "den lige vej" ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. okt. 2008, 14:39 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Overskriftfix; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Billede:CFCs.jpg\|thumb\|200px\|<small>CFC-molekyler.</small>]] '''CFC-gasserne''' (forkortelse for '''C'''hloro-'''F'''luoro-'''C'''arbon) er en gruppe af kunstigt fremstillede [[kemisk forbindelse\|kemiske forbindelser]], som består af [[klor]], [[fluor]] og [[carbon\|kulstof]]. De blev tidligere brugt overalt i f.eks. [[køleskab]]e og som drivgas i sprayflasker eller som [[rensemiddel\|rensemidler]]. I det store og hele er det forbudt at bruge dem ifølge [[Montrealaftalen]], da man er overbevist om, at de har skadelig virkning på [[ozonlag]]et. Som erstatning bruges [[HCFC]] (Hydro-chloro-fluoro-kulstoffer), der spaltes i de laveste lag af [[Jordens atmosfære \| ~~atmosfære~~atmosfæren]]n, men som desværre fører til opbygning af stigende mængder klor i atmosfæren. Af samme grund fortsætter forsøgene på at finde nye og bedre erstatninger. CFC-gasserne blev fremstillet af ingeniøren [[Thomas Midgley]] i [[1928]] som en erstatning for flydende [[ammoniak]], der var datidens kølemiddel i køleskabene. Kravene til afløseren var, at stoffet skulle have et lavt kogepunkt, det skulle være ugiftigt og i store træk kemisk inaktivt. Midgley demonstrerede, at CFC havde disse egenskaber ved at inhalere gassen og derefter slukke et lys med udåndingsluften. Linje 6: Siden slutningen af [[1970'erne]] har der været arbejdet på at få forbudt CFC-gasserne på grund af deres ødelæggende virkning på ozonlaget. Den blev afsløret af et par forskere, som offentliggjorde deres undersøgelser i [[1974]]. Her viste det sig, at ét af CFC-gassernes mest tiltalende træk, nemlig deres kemiske inaktivitet, netop er det, som gør dem til nogle af de mest forurenende stoffer. Deres levetid er ofte over 100 år, og det giver dem tid til at sive ud i de yderste lag af [[stratosfære]]n. Her er [[UV]]-strålingen fra solen kraftig nok til at fraspalte kloratomerne. De er til gengæld yderst aktive, kemisk set, og de spalter ozonet til ilt: :Cl + O<sub>3</sub> ~~→~~→ ClO + O<sub>2</sub> :ClO + O ~~→~~→ Cl + O<sub>2</sub> Det ses, at kloret bliver gendannet ved afslutningen af processerne. Det virker altså som [[Katalysator (kemi)\|katalysator]] og kan spalte millioner af nye ozonmolekyler. Når ozonen er væk, er ilten ude af stand til at opfange strålingen ved at lade sig ionisere. Resultatet er, at der opstår et [[ozonhul]], hvor UV-strålingen kan passere frit ned til jordens overflade, hvor den bl.a. fremkalder et forøget antal tilfælde af [[hudkræft]]. I [[1985]] slog forskerne alarm, da de opdagede en dramatisk udtynding i ozonlaget over [[Antarktis]]. Det fik [[FN]] til at tage sagen op i [[1987]], hvor diplomater fra hele verden mødtes i [[Montreal]]. De underskrev en traktat, der kræver en drastisk nedsættelse af CFC-produktionen. Den [[2. marts]] [[1989]] besluttede de 12 lande i [[EU]] at forbyde produktionen fuldstændigt fra udgangen af århundredet. I [[1990]] blev det fulgt op af et møde i [[London]], hvor en større kreds af lande enedes om at kræve produktionen fuldstændigt afsluttet i år [[2000]]. I [[2010]] forventes CFC-produktionene endelig at være helt ophørt i [[udviklingsland]]ene. De mest betydende CFC-gasser i forbindelse med ozonnedbrydning er: Linje 19: 1,1,2 trichlortrifluorethan, CF2ClCFCl2 (CFC-113). === Se også= == [[HCFC]] === Eksterne links= == [http://www.alternet.org/story.html?StoryID=10109 CFC-smugling] [http://www.american.edu/projects/mandala/TED/cfctrade.htm Ulovlig handel med CFC] [[Kategori:Gasser]] [[~~Category~~Kategori:Økologi]] [[Kategori:Kemi]] [[Kategori:Luftforurening]]

CFC-gas: Forskelle mellem versioner