Farums historie: Forskelle mellem versioner

Bynavnet '''Farum''' betyder "stedet ved passagen", idet det på oldnordisk består af "far" = "passage" ~ "vejspor" / "overgangssted" / "overfartssted" og "rum" = "hjem" ~ "gårdsplads" / "sted" / "tomt". Byens beliggenhed på et sted, hvor man skal passere naturlige forhindringer i form af de store søer [[Farum Sø]] og [[Furesø]] samt [[Mølleå]]en, som forbinder dem, har sikret Farum en plads i Danmarks historie.

 

Fra arkæologiske fund vides, at området i og omkring det nuværende Farum har været beboet i flere tusinde år, måske startende som en fiskeboplads, der udnyttede vandvejen i det dengang vandrige Mølleå-system. Fundene tyder på, at den oprindelige beboelse i [[stenalder]]en lå ved den vestlige ende af Farum sø. Her menes der at have været et [[vadested]] eller en overfart over Mølleåen som en del af en vigtig oldtidsvej, der gik vest om søen, og som forbandt Nordsjælland med resten af Sjælland – og måske senere endda Sverige med Europa. Vejen kendes som kong Valdemarsvej eller kong Volmers vej, altså knyttet til [[Valdemar 4. Atterdag]]. Vejens nærmere forløb er ikke kendt, men der er imponerende spor af hulveje på den sydlige side af Mølleåen (i Ryget i [[Værløse Kommune]]) og delvis også i skovområderne nord for Farum. Langs det formodede vejforløb findes 10 [[gravhøj]]e næsten på række, og det er kendt fra andre egne af Danmark, at gravhøjene ligger tæt ved oldtidsvejene.

 

 

Fra [[bronzealder]]en findes bopladser lidt længere mod nord – men stadig ved Valdemarsvejen - i overensstemmelse med, at man i slutningen af stenalderen begyndte at rydde moræneflader til landbrug.

Arkæologiske fund taler i øvrigt for, at landsbyen [[Stavnsholt]], hvis navn tyder på nybyggeri, har haft en lignende udvikling, således at dennes oprindelige beliggenhed har været ved [[Fiskebæk]], dvs. ved overgangen mellem de to søer. Der er så af samme grunde sket en senere flytning mod øst til den nuværende placering længere henne langs bredden af Furesø.

 

Omkring år 1100 har befolkningen haft en sådan størrelse, at Farum Kirke kunne opføres som stenkirke, og landsbyen Farum må i tidlig [[middelalder]] have ligget i kirkens nærhed.

 

Bispen lod Farumgård opføre som hovedgård, omend det var en mindre betydende af slagsen.

 

[[Reformation]]en medførte, at området blev lagt direkte under kronen.

 

I år 1800 overførtes Farum til [[Frederiksborg Amt]], efter hidtil administrativt - og kulturelt - at have hørt til København [[rytterdistrikt]].

 

 

Udviklingens næste skridt var etablering af bank, telefon, elektricitet, realskole mv. Byens udbygning skete stadig i retning mod øst, hvor stationen var placeret, således at den nu dækkede området langs ”bygaden” fra Farum kirke til stationen.

Samfundets drivende kræfter var stadig gårdejerne, omend antallet af beskæftigede i landbruget var faldende. Den intensive landbrugsdrift skiftede i vid udstrækning over til gartneri i denne periode, hvor der i Farum var registreret omkring 20 selvstændige gartnerier.

 

Mellem 1960 og 1970 fordobledes befolkningstallet og nåede nu op på ca. 10.000 indbyggere. Denne udvikling var drevet af Københavns udbygning, der gjorde Farum til et egnet sted at bo, selvom man arbejdede i byen.

 

Der etableredes et industrikvarter nord for byen, og der byggedes boliger og institutioner i stor udstrækning.

 

 

De markante boligblokke ''Farum Midtpunkt'' (i daglig tale ofte omtalt som "Rustenborg" på grund af bygningernes udvendige beklædning med rustanløbne jernplader) stod færdige i 1975 og gav alene en tilvækst på 1.200 husstande og 5.000 mennesker. De fleste af de nye borgere arbejdede i københavnsområdet og oprettede i utilfredshed med den offentlige trafikbetjening en privat busrute fra Farum til København. Denne blev dog standses af [[DSB]] via en højesteretsdom. Til gengæld var den nok medvirkende til, at [[S-tog]]snettet i 1977 blev udvidet med en ny linje med Farum som endestation.

Byen har til gengæld økonomiske problemer i starten af 1980-erne og er sat under administration af Indenrigsministeriet.

 

Borgmesterposten tilfaldt i 1985 [[Peter Brixtofte]], der blev valgt på et program om økonomisk genopretning og årlige skattenedsættelser, hvilket skulle opnås ved en kombination af effektivisering, nedskæring af den kommunale administration, nedbringelse af ledigheden samt udlicitering af opgaver, som hidtil har været varetaget af kommunen..

 

Disse initiativer blev i almindelighed opfattet som en succes – ikke kun blandt flertallet af Farums borgere. Økonomien blev genoprettet, og der iværksattes både projekter til byforskønnelse (torve og pladser) og til trafikforbedringer. En stor indsats blev rettet mod at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, og Farum blev et forbillede på dette punkt.

 

 

Fremgangen blev også bemærket uden for landets grænser, og Farum fik i 1993 ''Carl Bertelsmann prisen'' som en af de 10 bedste kommuner i verden og indgik senere i et netværk med de øvrige 9 kommuner.

Fra 2005 og fremefter opføres en ny bydel i nordvest på [[Farum Kaserne]]s tidligere areal. Byggeriet, der har navnet Garnisonsparken, omfatter 220 boliger ([[ejerlejlighed]]er). Det opføres i etaper, hvor første etape påbegyndes juli 2005 med 73 [[lejlighed]]er, der forventes at kunne tages i brug september 2006. Helhedsplanen for kaserneområdet giver mulighed for at bygge i alt 1.200 boliger, fortrinsvis [[tæt-lavt byggeri]].

 

*[[Farum sø]]

*[[Farum Kommune]]