Hendrik Krock: Forskelle mellem versioner

'''Hendrik Krock''', [[1671]]-[[1738]] var en hofmaler, virksom under kongerne [[Frederik 4.]] og Christian 6. Han blev født i Flensborg [[21. juli]] [[1671]] som søn af købmanden Valentin Krock.

 

Hendrik Krock blev som 11-årig sat i lære i [[Husum]] hos [[Johan Ayerschöttel]], der dengang var en berømt "Kontrafejer", altså portrætmaler. 1688 kom han til [[København]], hvor han havde levet under små kår, medens han studerede ”udi ridsekunsten”. Senere var han i lære hos hofmaleren [[Peder Andersen]] på [[Frederiksborg]]. I 1693 var han ledsager på en rejse til [[Italien]] for den unge [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldenløve]], den senere [[Frederik 4.]]'s halvbror. Krock fik derved en naturlig forbindelse til den unge Gyldenløve, og gennem ham til hans brødre, først og fremmest kongen. Denne forbindelse fik afgørende betydning for Krocks senere karriere. Opholdet i [[Italien]] var ganske langvarigt, men han skulle gæste landet endnu et par gange.

 

I [[1701]] var han hjemme i København igen og må allerede da have været en anerkendt kunstner, da han samme år sammen med flere af tidens kendte kunstnere er underskriver på en ansøgning til [[Frederik 4.]] om hjælp til et af dem stiftet ”Kunstnersocietet”, den første spæde og ydmyge begyndelse til et [[kunstakademi]] i [[Danmark]]. Ansøgningen var dog forgæves. Fra [[1704]] får Krock fast årsløn som kunstner. Efter dernæst at have leveret nogle allegoriske og mytologiske billeder til Frederiksberg drog han igen, for tredje og sidste gang, til Italien og arbejdede et par år hos [[Carlo Maratta]]. Her lærte Krock den antikiserende, velkomponerede og mådeholdne [[barok]], der ikke benytter sig så meget af de illusionistiske og kunstfærdige overgange mellem virkelig og fiktiv arkitektur. Karakteristisk for Krock er, at baggrundene er holdt i dybe himle og skyformationer omkring forholdsvis rolige figurgrupper. Hans mange lofts- og vægudsmykninger blev udført i klar sammenhæng med den omgivende arkitektur.

 

[[Frederik 4.]] og efterfølgeren [[Christian 6.]] indledte et omfattende byggeprogram, der skulle skabe nye fornemme rammer om det enevældige hof og dets administration. Da Hendrik Krock i [[1705]] vender hjem til Danmark igen, var hans evner som en hurtigmaler netop i høj kurs. De nye slotte og palæer skulle forsynes med plafondmalerier, dørstykker og ”Ovidische Historien”, (mytologiske billeder) osv. I 1706 kaldes han ”hofskildrer”, altså hofmaler.

 

På grund af sin store produktion blev Krock en ganske holden mand. I [[1722]] udnævnes han til [[kancelliråd]]. I 1731 får han sin [[bestalling]] som hofmaler fornyet. Kort før sin død blev han betroet af [[Christian 6.]] til at oprette det første danske kunstakademi i København. Studiematerialet til denne skole var stik og skitser, som han havde hjembragt fra sin ungdom. Han døde i [[København]] [[18. november]] [[1738]].

 

Det lader sig ikke gøre her at give en fortegnelse over den svimlende lange række af Krocks værker: til [[Frederiksberg Slot|Frederiksberg]] og [[Fredensborg Slot|Fredensborg]], til [[Hørsholm]] og [[Rosenborg]], til [[Københavns Slot]] og [[Palæet bag Børsen]], til [[Frydenlund]] og [[Selsø]], til [[Sankt Petri Kirke]], [[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nicolai Kirke]] og [[Helligåndskirken (Københavns Kommune)|Helligåndskirken]], samt den i [[1794]] nedbrændte [[Christiansborg|Christiansborg Slotskirke]]. En stor del af hans billeder, deriblandt det famøse ”Dommedag” fra [[1721]], er gået til grunde, da [[Christiansborg]] og [[Frederiksborg]] brændte. I dag er det navnlig på [[Fredensborg Slot|Fredensborg]] og [[Frederiksberg Slot|Frederiksberg]] Slotte, at man kan studere Krocks plafondbilleder. De viser os da Krock som en rutinemaler. Både billedernes idé, komposition, anordningen i rummet, tegningen, forkortningerne, karnationen, luftperspektivet lade meget tilbage at ønske. Hans altdominerende dybe blågrønne farver gør ham kendelig blandt tusinde andre.

 

==Kilder==